i teori og praksis? - Forskning - IVA

usagt, men man kommer ikke udenom at vi i dag ser flere og flere ensartede
institutioner, som tilbyder de samme oplevelser.
Dette gælder også for de traditionelle museer, da de presses ude fra omverdenen
til at skifte identitet, og man kan til tider opfatte en form for
krise, hvor museer ikke helt ved hvordan de skal reagere i situationen,
da museer har et bestemt idegrundlag: Nemlig at sikre vores kulturarv, så
vi ikke mister vigtig information til at kunne forstå og forklare verdenen
med. Her er det både kunst og genstande, og her i nyere tid hvor teknologien
har fundet indpas, kan man vel også nævne effekter. Samtidig skal
det formidles på en måde, så man når en størst mulig målgruppe.
Indtil videre er dette ikke lykkedes, da man må gå ud fra, at der menes,
at vi skal have samlet det nye samfund på et fysisk plan, og at de ligefrem
skal besøge og bruge stedet, så der sker et brud på den inautenticitet,
som i høj grad afspejles i det nye samfund.
Ydermere kan man se, at der bliver gjort nye tiltag i form af nye formidlingsformer,
og her kan nævnes det som Anne Waade beskriver, nemlig
at de traditionelle museer trækker sig ud af den faste institutionelle
ramme, og bruger byrummet som ramme til at nå en større målgruppe.
Igen kommer man ind på arenabegrebet. (Waade, 2002)
Da man er så differentierede og har en masse forskellige roller, kan en
af løsningerne være, at ”kunsten” skal placeres anderledes, og samtidig
gøres funktionel, så det fremstå som et overlap til den travle hverdag og
kan benyttes som en hverdagsaktivitet. Her kan man nævne eksemplet
med ping pong bordet (Waade, 2002), og det nyere teknologiske tiltag
som Københavns museum har udviklet: Nemlig Væggen, som både opfylder
iscenesættelsen af byrummet og de virtuelle behov, som det nye
samfund er afhængig af i dag både arbejdsmæssigt og fritidsmæssigt. 1
Fordelen er, at det kan styrke de autentiske processer, da man på denne
måde rammer folk i et stykke tid. Men igen bliver det svært at fastholde
dem, fordi den progressive stedforståelse er hurtige input, og der bliver
overhovedet ikke relateret til opfattelsen om, at der skal skabes en form
for gentagelse, da der hele tiden sker noget nyt, som man skal forholde
sig til.
Man kan også sige, at de traditionelle museer indtil videre har fået skabt
et fællesrum inde på den virtuelle platform, hvor det nye samfund samles
og bliver opmærksom på det traditionelle museum, men igen ikke
besøger selve ”stedet” fysisk, men opbygger begrebet ”place” inde i den
virtuelle verden. Det betyder, at der bliver skabt en form for falsk ”indsideness”.
Både fordi gentagelser ikke sker i så høj grad, men også fordi
52