i teori og praksis? - Forskning - IVA

mænd styrede. Der er vel at mærke ikke tale om demokrati i vor nutidige
forstand, idet styret udelukkede kvinder, de yngste mænd, samt mænd
der var blevet slavebundet, eller af forskellige årsager ansås for uegnede
til at besidde magt. Ikke desto mindre var der tale om en mere kollektiv
form for magtudøvelse, end den teokratiske.
I den første halvdel af middelalderen var det den teokratiske
synsvinkel, der dannede udgangspunkt for den officielle politiske
tænkning, og som både paven og kejseren anvendte til at begrunde deres
magt. Ikke desto mindre eksisterede den kollektive styreform som en
form for ubemærket parallelmagt i form af lav, landsbyfællesskaber og
bystyrer. Disse kollektive magtstrukturer undgik konflikt med de teokratiske
magtcentre, ved at holde sig fra politiserede emner, men udøvede
stor magt på politisk neutrale områder, som eksempelvis organisering af
det nødvendige arbejde og uddannelse af håndværkere. I sidste halvdel
af middelalderen blev en kollektiv magtforståelse også inkorporeret på
højere plan, i forholdet mellem kongen og hans baroner, der herefter blev
opfattet kontraktligt – såkaldt feudalisme 1 . Moderne tid bød på bitre stridigheder
mellem den teokratiske og den kollektive magtforståelse, der
førte til den teokratiske opfattelses gradvise formelle afskaffelse gennem
bestemte vendepunkter. 2 Afskaffelsen var dog i høj grad netop formel, for
selvom Den Tredje Stand 3 indførte kollektive (med tiden demokratiske)
politiske organisationsformer opretholdt de kulturelle strukturer, der
mindede om de teokratiske. Hvor idealet før havde været samfundets
underordning, under en åndelig orden, gennem politisk og social magt,
opstillede borgerskabet et ideal om samfundets underordning, under dets
egne værdier, gennem social og kulturel ingeniørkunst.
Denne borgerlige ideologi er ikke nem at definere, da
den er kimen til både liberalisme, socialisme, nazisme og har øvet stærk
indflydelse på fascismen og nyere konservatisme (selvom de to sidstnævnte
i højere grad er et krydsfertiliseringsprodukt mellem den adelige
og den borgerlige synsvinkel). Kendetegnende for alle disse ideologier er
dog en grad af central kontrol med kulturlivet, med henblik på at bruge
det som instrument for et højere formål: eksempelvis bevarelsen af det
nationale fællesskab, opdragning af borgerne til demokrati osv.
Dette forsøg på central styring af kulturlivet er imidlertid
ikke uden problemer, og er måske i særdeleshed en udfordring for et
samfund, der bygger på arven fra den franske revolution. Der er meget
der tyder på, at den borgerlige blanding af kollektivisme og nede-fraog-op-tænkning
ikke kun nærer nationalstaten, men i mindst lige så høj
grad subkulturer, med hver deres kulturelle smag. 4 I de senere år har ny
38