i teori og praksis? - Forskning - IVA
i teori og praksis? - Forskning - IVA
i teori og praksis? - Forskning - IVA
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Medieudviklingen, specielt med internettets komme <strong>og</strong> de deraf<br />
følgende nye teknol<strong>og</strong>ier, har ændret billedet af modtagerne. Hvor det<br />
20. århundredes massekommunikative medier, som især radioen, var<br />
præget af envejskommunikation, giver det 21. århundredes nye medier<br />
modtagerne mulighed for deltagelse <strong>og</strong> dial<strong>og</strong>. Samfundet præges af<br />
oplevelseskulturen, hvor kulturinstitutioner er i stigende konkurrence<br />
med andre kulturprodukter om befolkningens gunst. Samtidig er der<br />
et politisk pres om, at kultur skal være for alle (Kulturministeriet,<br />
2009). Det bliver derfor oplagt for kulturinstitutioner at satse på den<br />
oplevelsesorienterede formidling.<br />
Ifølge Jørgen Stigel er begrebet oplevelse (Erlebnis) født af den<br />
tyske romantik i reaktion mod <strong>og</strong> som konsekvens af oplysningstidens<br />
fornuftdyrkelse (Stigel, 2007:124). At n<strong>og</strong>et kan kaldes en oplevelse,<br />
forudsætter først et brud på rutinerne. Der skal ske n<strong>og</strong>et der bryder<br />
med det forventede, med dagligdagen. Det kan være det forventede ikke<br />
bliver opfyldt, eller n<strong>og</strong>et slet ikke forventet, der pludselig forekommer.<br />
Bruddet kan være stort eller lille, men det skal give stof til eftertanke.<br />
Herefter skal stoffet forvandles. Det skal transformeres. Transformationen<br />
er en afgørende dimension i forbindelse med spørgsmålet om,<br />
hvornår n<strong>og</strong>et kan kaldes en oplevelse (Stigel, 2007:116). Transformationen,<br />
at fortælle om bruddet i en ikke-triviel beretning, er det der gør en<br />
oplevelse til en oplevelse. Beretningen, det at kunne fremstille sig selv<br />
<strong>og</strong> derigennem formidle sine oplevelser <strong>og</strong> give dem status, medvirker<br />
til at give sig selv status som individ (Stigel, 2007:117). Stigel taler <strong>og</strong>så<br />
om sammenhængen mellem oplevelse <strong>og</strong> æstetik. I det æstetiske felt har<br />
man et sikkerhedsnet, hvor man kan opleve alle følelser risikofrit. Han<br />
stiller æstetikken overfor oplevelse, hvor æstetik er afsenderens producerende<br />
perspektiv <strong>og</strong> oplevelse er modtagerens perciperende perspektiv<br />
(Stigel, 2007:126). Æstetikken, det at kunne lave et arrangement, er<br />
en bevidst valgt beskæring eller indramning (framing) af virkeligheden<br />
(Stigel, 2007:127), men det er modtageren der afgør om det er/bliver en<br />
oplevelse. Vi står således med en afsender (kulturinstitutionerne) som<br />
med deres budskab (kulturen) i dag kan gøre brug af utallige kombinationer<br />
af forskellige kanaler. Den kultur de formidler via disse kanaler<br />
når modtagerne på nye måder 10 . Der er, som Giddens påpeger, ikke<br />
længere adskillelse af tid <strong>og</strong> rum. Ny teknol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> nye medier skaber nye<br />
betingelser for kulturinstitutionerne. Men hvordan oplever modtagerne<br />
det? Lasswells formels fjerde led sætter fokus på publikumsanalyse.<br />
Med udgangspunkt i Schulzes fem livsstilsmiljøer bliver det tydeligt, at<br />
en modtager ikke bare er en modtager. Selv en så grov generalisering<br />
31
Change language