i teori og praksis? - Forskning - IVA

More documents

Recommendations

Info

som Schulze laver, må give stof til eftertanke hos kulturformidlere om, hvorfor en given oplevelse ikke nødvendigvis rammer alle. F.eks. kan oplevelser der kræver brugerdeltagelse skræmme folk fra harmonimiljøet, mens underholdningsmiljøet, af skræk for at kede sig, ikke kommer på de klassiske kulturinstitutioner. Det bliver her vigtigt at have øje for livsstilsmiljøernes forskellige nydelsespræferencer. Det er altså den subjektive opfattelse der bliver afgørende og dermed bliver det sidste led i Lasswells formel ganske nærværende. Hvordan kan kulturinstitutionerne vide hvilken effekt deres formidling har på modtageren, hvis det er den subjektive opfattelse der afgør, om noget er en oplevelse eller ej? Her kan man se tilbage på Drotners modtagerperspektiv, som sætter kulturinstitutioner som eksperter i baggrunden og i stedet formidler på modtagerens præmisser og måske endda vælger at kalde modtageren for deltager. Herved åbnes op for en dionysisk forståelsesform hvor det æstetiske og det legende, sammen med dialogen, får en fremtrædende plads. Den frisættelse både Giddens og Schulze taler om, gør individet usikkert og søgende og oplevelser kan bruges til at forøge individets velvære. Stigel peger på, at man i det æstetiske felt har et sikkerhedsnet, hvor man kan opleve alle følelser uden risiko (selv døden, uden at dø), dvs. man kan få en erfaringsrigdom man ikke ville kunne få, hvis man skulle opleve de samme følelser i den virkelige verden. Kulturinstitutioner kan altså stille dette æstetiske felt til rådighed for modtagerne/deltagerne. Med vidt forskellige modtagere, som oplever formidlingen meget forskelligt, kan det være en nærmest umulig opgave at formidle til alle. Kulturinstitutionernes forskellige sfærer giver mulighed for at nå forskellige modtagere. Med nye medier og ny teknologi udvides mulighedsrummet for kulturinstitutionerne og er man samtidig bevidst om, at mediet i sig selv er med til at forme budskabet og den effekt det måtte have, giver bevidstheden om alle disse kanaler helt nye muligheder for kulturinstitutionerne. Kan man formidle kulturen så modtageren ikke bare føler sig som modtager, men mere ligeværdig deltager, og derved kombinere den apollinske og den dionysiske forståelsesform, vil man kunne ramme de livsstilsmiljøer som skræmmes af den klassiske kulturformidling. Hvordan modtageren påvirkes er subjektivt, men det forhindrer ikke kulturinstitutionerne i at stræbe efter at give deres publikum en ekspressiv oplevelse. Det indledende citat viser noget af det, der hører ind under sådan en ekspressiv oplevelse. En følelse af noget godt, noget der udrangere alt andet, som får modtageren til at føle, mærke, sanse. Her lærer modtageren ikke kun ud fra en rationel erkendelse, men i høj grad også ud fra en sensitiv. En oplevelse der, i større eller mindre grad og i kortere eller længere tid, åb- 32
ner universet for os, på andre måder end den almindelige dagligdag. Det indledende citat 11 er sagt af Thomas Blackman om den tilstand han kom i, ved en deltagers optræden i x factor. Citatet understreger vigtigheden af, at sensitive kognitive erkendelsesformer skal tænkes i samspil med intellekt og rationel kognition. X factor-begrebet er måske lidt vævende, men ikke desto mindre den følelse mange søger, i den fremmedgørelse, frisættelsen og den øgede refleksivitet medfører. Udover Drotners bud på, at kulturinstitutioner bør forholde sig mere refleksivt til hvilket perspektiv de formidler ud fra, bør kulturinstitutionerne have mere fokus på modtagerperspektivet. Kulturinstitutionerne vil have mulighed for at nå brugergrupper der i dag ikke gør brug af kulturen, hvis de har fokus på hvilke kanaler de vælger at formidle gennem, samt hvilken effekt både budskabet og kanalen kan tænkes at få på forskellige modtagergrupper. For at kunne nå fremtidens brugere er det nødvendigt at tilføje den dominerende apollinske og logos-prægede formidling strejf af det dionysiske, det sanselige, det æstetiske, det der rører og involverer. Kulturinstitutioner der kan formidle kultur med x factor og ikke kun oplysning og dannelse, værdsætter dermed både modtageren og kunsten på helt nye, ekspressive, måder. Referencer Drotner, Kirsten (2006) Formidlingens kunst. Formidlingsbegreber og børnekultur I: Når børn møder kultur. En antologi om formidling i børnehøjde. (s. 8-15). Børnekulturens netværk Finnemann, Niels Ole (2005) Internettet i mediehistorisk perspektiv. Samfundslitteratur Giddens, Anthony (1991). Modernitet og selvidentitet. Hans Reitzels Forlag Helder, Jørn, Bredenlöw, Torbjörn og Nørgaard, Jens Lautrup (Red.) (2009) Kommunikationsteori – en grundbog. Hans Reitzels Forlag Jantzen, Christian og Vetner, Mikael (2006). Oplevelse. Et videnskabeligt glossar. I: Christian Jantzen og Jens F. Jensen (Red.) Oplevelser: Koblinger og transformationer (s. 239- 260). Aalborg Universitetsforlag Jantzen, Christian og Vetner, Mikael (2007). Oplevelsens psykologiske struktur. I: Jørgen Ole Bærenholdt og Ole Sundbo (Red.) Oplevelsesøkonomi. Produktion, forbrug, kultur (s. 27-49). Forlaget Samfundslitteratur Just, Sine Nørholm og Burø, Thomas (2010). Kultur- og kommunikationsteori, en introduktion. Hans Reitzels Forlag Kaspersen, Lars Bo (2001). Anthony Giddens - introduktion til en samfundsteoretiker. 2. reviderede udgave. Hans Reitzels Forlag. 33
Page 1: EksprEssiv kulturformidling - i tEo
Page 4: Ekspressiv kulturformidling - i teo
Page 8 and 9: I 8
Page 11 and 12: IndlednIng Foråret 2010 besluttede
Page 13 and 14: - præsentere teksten og uddrage de
Page 15: dEn fÆllEs proBlEMforMUlErIng 15
Page 18 and 19: Projektets baggrund Projektet tager
Page 20: De følgende artikler bidrager hver
Page 23: tEorEtIskE pErspEktIvEr 23
Page 26 and 27: derperspektiv og hun betegner dette
Page 28 and 29: Som nævnt kan Lasswells formel ikk
Page 30 and 31: verden i overensstemmelse med den
Page 34: Kaspersen, Lars Bo (2007). Anthony
Page 38 and 39: mænd styrede. Der er vel at mærke
Page 40 and 41: II Richard Shusterman positionerer
Page 42 and 43: fornyelse”. 17 I forhold til dett
Page 44 and 45: Overordnet kan man konstatere, at b
Page 47 and 48: stedsperspektIver Af Michael Anders
Page 49 and 50: mister værdi, da steder bliver mer
Page 51 and 52: flikter. Konflikterne har allerede
Page 53 and 54: at det nye samfund ikke får et fys
Page 57 and 58: smagskulturelle perspektIver Af Chr
Page 59 and 60: eherske disse ytringsformer afhæng
Page 61 and 62: Herbert Gans opererer med begrebern
Page 63 and 64: Konklusioner? I denne artikel har j
Page 65: Skot-Hansen, D. (1992). Bourdieu fo
Page 68 and 69: port introducerede hun ideer til fr
Page 70 and 71: kulturinstitutionerne ser som god k
Page 72 and 73: er X-Factor og Paradise Hotel næst
Page 75 and 76: et prosumerperspektIv Af Henrik Dyb
Page 77 and 78: nemme redigeringredskaber og billig
Page 79 and 80: it 15 . De fire aktører ønskede a
Page 81 and 82: hvorledes med tiden. Ja, ikke bare
Page 83:
Flickr Groups PSTennis (2009). Game
Page 86 and 87:
situation med en analyse af æsteti
Page 88 and 89:
Narrative og fænomenologiske rum,
Page 90 and 91:
eller slå fjender omkuld, man kan
Page 92 and 93:
krig. Spørgsmålet er så, om den
Page 94:
17 Det narrative referat er baseret
Page 98 and 99:
Senmoderne betingelser for identite
Page 100 and 101:
2) Social forandring: myndiggørels
Page 102 and 103:
forventninger kan blive indfriet og
Page 104 and 105:
værdidomme. Ikke nok med at disse
Page 106 and 107:
Honneth, Axel: Kamp om anerkendelse
Page 108 and 109:
108
Page 110 and 111:
kultur og religion er brutt ned, da
Page 112 and 113:
former har en kortere historie å v
Page 114 and 115:
Skot-Hansen, Dorte (2006). Bibliote
Page 116 and 117:
Iv 116
Page 118 and 119:
118
Page 120 and 121:
Kaare Nielsen er et af samtidens op
Page 122 and 123:
dimensioner -, som kan igangsætte
Page 124 and 125:
Kaare Nielsen er faren, at de parti
Page 126 and 127:
det almene vel på tværs af den ku
Page 128 and 129:
Og ligeledes fremhæver han placeri
Page 130 and 131:
130
Page 132 and 133:
pathos-formidling. Denne formidling
Page 134 and 135:
Alle disse forskellige sociale og k
Page 136 and 137:
aldrig kunne ”tale selv” og for
Page 138 and 139:
138
Page 140 and 141:
faldsvinkel til kulturbegrebet har
Page 142 and 143:
einer allgemeinen Gesetzgebung gelt
Page 144 and 145:
Morris taler for en kunst, som undg
Page 146 and 147:
Hvorfor en ekspressiv kunstformidli
Page 148 and 149:
148
Page 150 and 151:
tilværelse; Maslows pyramide havde
Page 152 and 153:
kulturforståelsen i risiko for ikk
Page 154 and 155:
springer af. Det kunne være et bud
Page 156 and 157:
156
Page 158 and 159:
konservativt og kontemplativt museu
Page 160 and 161:
nisteriet henviser til i deres stra
Page 162 and 163:
3 Kulturministeriet (2009). ”Kult
Page 164 and 165:
v 164
Page 166 and 167:
166
Page 168 and 169:
at vi oplever vores verden. Snarere
Page 170 and 171:
Dette er blevet introduceret gennem
Page 172 and 173:
dekaden nærmere og føle dens tils
Page 174 and 175:
forståelse. Dette er sket på Tide
Page 176 and 177:
29 Hastrup (2006), s. 5 30 Keane, W
Page 178 and 179:
178
Page 180 and 181:
Forskellen mellem de to kulturer ka
Page 182 and 183:
kunst er, men at det snarere handle
Page 184 and 185:
derfra med nye erkendelser? Det sid
Page 186 and 187:
186
Page 188 and 189:
primære formål er at formidle, fo
Page 190 and 191:
der er nogle få besøgende, der ik
Page 192 and 193:
sociolog Michel Maffesoli fokuserer
Page 194 and 195:
194
Page 196 and 197:
Modtagerrollen har også ændret si
Page 198 and 199:
scene, budskab/forestilling og modt
Page 200 and 201:
gens Nytorv kunnet se udstillinger
Page 202 and 203:
Waade, Anne Marit (2002): Kunstens
Page 204 and 205:
204
Page 206 and 207:
Det er således karakteristisk for
Page 208 and 209:
af København. Brugerne har mulighe
Page 210 and 211:
210
Page 212 and 213:
De nye udfordringer for kulturinsti
Page 214 and 215:
er børn og unge) ikke kun skal mod
Page 216 and 217:
VÆGGEN kan i sig selv siges at væ
Page 218 and 219:
Kulturarvsstyrelsen (2010). Nationa
Page 220 and 221:
220
Page 222 and 223:
Museet er derfor nødsaget til at i
Page 224 and 225:
udvikle et ekspressivt perspektiv p
Page 226 and 227:
med et tv placeret ovenover på en
Page 228 and 229:
lingen, der går imod den mere eksp
Page 230 and 231:
230
show all

i teori og praksis? - Forskning - IVA

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?