i teori og praksis? - Forskning - IVA

Hvorfor en ekspressiv kunstformidling?
Kunstformidling er ofte præget af en lidt bedrevidende ”løftet
pegefinger”-kultur. Kunstformidlerne definerer den gode smag og fungerer
som absolutte autoriteter, og kunstens udstillingssteder kan ses som
modernismens og kulturradikalismens hellige haller. 13 Dette udgangspunkt
kan virke en smule anakronistisk, eftersom vi lever i en senmoderne
virkelighed. Samfundet er mere fragmenteret og med årene har en
masse nye ungdomskulturer, med egne præferencer og smagsdannelser
set dagens lys. 14 Det betyder selvfølgelig, at kunstens egne institutioner
er under pres fra mere autonome aktører – for eksempel fra ikke-kommercielle
kulturforeninger, som Bolsjefabrikken på Nørrebro 15 Men også
internettet udbyder en bred vifte af muligheder i forhold til at udgive
egne bøger, musik og netkunst i almindelighed. Opgaven for kulturformidlerne
er at tænke de uafhængige kulturer ind i kulturformidlingen.
Det er derfor muligt, at de kunstformidlende institutioner skal redefinere
deres måde at formidle, såfremt de ønsker at bevare deres besøgstal. På
den anden side er meget af den moderne konceptkunst installations- og
helhedsorienteret. Kunsten er ikke en ø og interesserer sig også for at
imødekomme kulturforbrugernes behov for kulturelle helhedsoplevelser
(i virkeligheden er det vel de færreste kunstnere, som rent faktisk kun
laver kunst for deres egen skyld?). Desuden kan det tænkes at ”de hellige
haller” faktisk kan give ren luft i en tid som er præget af amatørisme,
hvor vi alle kan kalde os kunstnere, fordi vi har uploadet en video på
YouTube. At de klassiske kulturinstitutioner kan betragtes som et værn
imod en eventuel udvanding af kunstbegrebet.
På sigt kan en ekspressiv formidlingspraksis blive nødvendig,
eftersom kunstinstitutionerne skal have deres berettigelse, hvilket
kræver, at de kan imødekomme et publikum, som ikke i lige så høj grad
er præget af ideen om kunst som elitekultur, men nærmere af en ide
om kunst, som i højere grad er præget af oplevelser og hverdagsliv som
kontrast til den klassiske opfattelse af kulturbegrebet, som jeg berørte
i starten af min artikel. Et mere idealistisk svar kunne lyde, at kunsten
skal være for alle på grund af dens menneskeberigende potentiale. Eller
som Dewey siger, så er kunsten nødvendigt for vores følelsesmæssige og
intellektuelle overlevelse. 16 Pointen med denne artikel er at fortælle, at
det er væsentligt at spørge sig selv, hvor og hvornår en ekspressiv formidlingsstrategi
har sin berettelse og ikke mindst hvorfor? Det ekspressive
formidlingsfelt er yderst komplekst, og uanset kunstsyn er det tydeligt, at
feltet rummer et kæmpe potentiale, hvis det bliver brugt med besindighed.
146