i teori og praksis? - Forskning - IVA

formidlingens fjerde dimension, hvor kunst i sig selv ikke er ekspressivt
men kan være det, eller måske en ny måde at møde kunsten på, hvis
man formidler et kendt objekt på helt ny måde. Måske er det i mødet
midt imellem følelser og kunsten, at der opstår det ekspressive.
John Dewey kan muligvis hjælpe os med at komme nærmere
det ekspressive. I hans tekst; Art as Experience, giver han allerede
i 1934 et bud på, at det var et problem at kunsten var spærret inde
på museerne og væk fra vores hverdagsliv. 7 Desuden mente han, at grænserne
imellem vores hverdagsliv og kunsten skulle udviskes, da kunsten
ved at være placeret i montre og bag lukkede døre blev fremmedgjort
og gjorde os mindre modtagelige overfor den. Han argumenterede for
at kunsten var nødvendig for vores følelsesmæssige og intellektuelle
overlevelse. Han var meget velvillig stemt for, at kulturen skulle møde
mennesket som en naturlig del af hverdagslivet. Anne Marit Waade giver
i sit arbejdspapir; Kunstens arenaer. Autonomi i oppløsning, et godt
overblik over de senmoderne forandringer der er opstået i kultursektorens
arenaer. 8 Hun tager udgangspunkt i teatrene, men den er alligevel
relevant i forhold til at komme nærmere og indkredse det ekspressive. I
denne tekst bliver der taget skridtet videre fra Dewey, da hun beskriver,
hvordan der indenfor kunst og kultur er sket et brud med betydningsdannelsen,
og hvordan kunstinstitutionernes er blevet løsrevet fra deres
konventionelle rammer. Det som Dewey ønskede skete. 9 Kulturinstitutionerne
er rykket ud af deres vante omgivelser, ud hvor folk har deres
dagligdag, men dermed er kunst blevet en vare, der skal konkurrere med
andre kulturoplevelser og er derfor ikke kun en særlig kulturgode længere.
10 Thomas Ziehe beskriver i Waades tekst, at der med den kulturelle
frisættelse er sket en opløsning imellem de samfundsmæssige strukturer
og deres semantikker. 11 Kulturinstitutionernes kulturelle betydning er i
opløsning, hverdagslivet æstetiseres så grænserne imellem hverdagsliv,
kunst, populær- og finkultur udviskes. Derfor skabes der også nye arenaer,
hvor det opdragende og det dannende træder i baggrunden og oplevelse
bliver fokus. 12 Og det er her, at publikum henter deres identitet.
Ligeledes peger Carsten Thau på, at der med publikums kulturhunger er
sket det, at flere og flere kulturmuseer får lighedstræk med stormagasiner,
og publikum bliver til varebevidste museumskunder. 13
Derimod gør Joli Jensen i sin artikel; Expressive Logic: A
New Premise in Arts Advocacy, på en måde op med den instrumentelle
argumentationsform, der påstår, at vi kun igennem den sande og gode
kunst kan blive sundere, klogere, mere vidende og mere demokratiske.
Hun viderefører dermed Deweys teori fra 1934. Man bliver nødt til at
223