i teori og praksis? - Forskning - IVA

udvikle et ekspressivt perspektiv på kunsten, man skal fokusere på, hvad
kunst er i stedet for at se på, hvad kunst gør. På den anden side mener
hun stadig, at kunsten skal argumenteres for på dens egne præmisser.
Det er disse præmisser Jensen kalder de ekspressive.
Hvis man holder fast i det instrumentelle rationale for
kulturpolitik og kulturformidling, mister man det medierede område, og
det er i høj grad ikke-brugere og den yngre generation. Her udfordrer
Jensen forskellige kunst og kvalitetsbegreber. Hun mener ikke, at man
skal skelne imellem høj og lav kultur, men man skal finde frem til dens
eget kvalitetskriterium og måske gøre op med de smalle kunstbegreber
og udvide dem? Ekspressiv kulturformidling skal først opleves, derefter
skal det enkelte individ selv anerkende og tolke på det subjektivt. Ved at
gøre dette åbner man op for en bredere forståelse for kunsten. Kunsten
bliver for kunstens egen skyld, og skal derfor ikke nødvendigvis danne
og oplyse publikum. Man ser på kunst for at udvide ens egen horisont,
udvikle og erhverve forståelse for andre kunstbegreber end de ”vante”. 14
Før der i denne artikel kommer en egentlig analyse af udstillingen; At
blive Københavner, vil jeg kort gennemgå, hvad den hollandske kulturforsker
Johan Huizingas legeteorier bygger på, nemlig en bestemmelse af
leg som kulturelt fænomen, i stedet for at se på leg i relation til en nyttefunktion.
”All these hypotheses have one thing in common: They all start
from the assumption that play must serve something which is not
play…Most of them only deal incidentally with the question of
what play is in itself and what it means for the player. They attack
play direct with quantitative methods of experimental science
without first paying attention to its profoundly aesthetic quality.” 15
De fleste teorier der omhandler leg, går ud på at finde frem til grunde
for, hvorfor vi leger, legens nyttefunktion, men Huizinga mener udelukkende,
at leg kan karakteriseres med det enkelte engelske ord Fun. 16
Han beskriver yderligere, hvad leg er i sig selv, og hvad legen betyder
for det legende selv. Individet og oplevelsen er i fokus. Der åbner sig et
landskab af leg som fænomen og dets æstetiske kvalitet. De legende er i
en anden verden, på andre vilkår end dem der ikke leger. 17 Dermed ser
han også på spørgsmålet, hvad er legens sjov? Og det kan ikke forklares
logisk, legen kan kun forstås, af dem der er med i legen. Leg tjener med
andre ord kun leg. Opslugtheden og intensiteten i legen kan ikke forklares,
leg er bare sjovt. Her vil jeg mene, at det er her, det ekspressive
224