i teori og praksis? - Forskning - IVA

More documents

Recommendations

Info

Derudover remixes mange af fotografierne også og bliver til tshirts, collager, håndtasker, photoblocks, punge, plakater, elementer i malerier og meget mere. Der er blevet oprettet en diskussionsgruppe med navnet Re-mix! Mashing up the Commons your way... hvor ophavsmændene til en række remix-produkter stolt fremviser hvad de har lavet. 22 Photoshop Tennis 23 er en gruppe på Flickr, hvor folk spiller Photoshop Tennis. Spillet går ud på at en person uploader et foto, sætter nogle regler (et foto pr bogstav: a-z), hvorefter deltagerne starter med at tilføje et foto med a, fx and. Dette indsættes så som man har lyst til i Photoshop, eller et andet fotoredigeringsprogram, og så videre. Til sidst ender man med en collage af fotos – og et remixed kulturprodukt der er udtryk for kulturforbrug. Et af eksempler er PSTennis-spil nr. 123: Traffic Jam 24 , hvor udviklingen bevæger sig fra et simpelt foto af motorvejskø til et større kaos-lignende motiv. Første tilføjelse det orginale foto er et flammende Godzilla-monster. Dernæst bliver synsvinklen ændret til inde fra en bil – med en skrigende dreng på bilens køler. Drengen undergår en forvandling, og bliver tilsidst til en pige. Der kommer en militærtank til, en faldskærmsspringende rullestolskører, militærfly og mange, mange flere monstre. Det er interessant at se, hvordan Flickrs (eller rettere brugerne af Flickrs) tilgængeliggørelse, medfører en række aktiviteter, illustreret både ved gruppen der diskuterer remix af materiale fra Flickr Commons og ved gruppen af dem, der spiller Photoshop Tennis og billedmanipulerer i stor stil. Alle aktiviteter, der kun er mulige, fordi en stor mængde digitalt fotomateriale er gjort tilgængeligt. KKB har med projekt Demoteket valgt at svare på det behov, der er blandt små kulturproducenter – remixere eller ej – for at komme ud med deres produktioner. Og det er jo prisværdigt i sig selv, men understøtter kun et element i prosuming, nemlig tilgængeliggørelse af det remixede materiale, men ikke de processer, der ligger forud. The Creative Archive License og også BBC’s Creative Archive var til gengæld et forsøg på at facilitere hele prosuming-processen ved at tilbyde brugerne at finde materialet, downloade det, mixe det, og til sidst dele det med andre brugere af det kreative arkiv. Udfordringer, konsekvenser og perspektiver for kulturinstitutionerne Hvad gør man med de brugere der ønsker at deltage? Et af de åbenlyse svar er selvfølgelig at man giver dem lov, og så finder ud af hvordan og 80
hvorledes med tiden. Ja, ikke bare giver dem lov, men hjælper dem, faciliterer dem, og håber de vil komme igen som deltagere og med-kulturformidlere. Men det er en væsentlig udfordring for de klassiske kulturinstitutioner og deres klassiske kulturformidling henvendt til tilskuerne. At skulle til at samarbejde med brugerne og acceptere, at det tidligere ekspertforhold mellem den alment interesserede besøgende og det vidende personale slår revner og måske allerede er væk. Jeg tænker her naturligvis på den hovedsageligt yngre del af kulturinstitutionernes brugere. Dem som ønsker at deltage, remixe og investere deres tid, kreativitet og følelser i at skabe nye kulturprodukter, der puster liv i ældre, måske endda kanoniseret, materiale. Heldigvis kommer den stadig større mængde digitaliseret kultur(arvs)materiale institutionerne til hjælp. For selvfølgelig kan man ikke bare stille alle materialer til rådighed. Eller det man jo godt, for meget af det materiale der findes på museer og arkiver, bliver jo alligevel aldrig nogensinde benyttet. En vis grad af bevaringshensyn synes dog rimeligt. Men med det digitaliserede materiale er der ikke noget der hindrer en lind strøm af udveksling. Naturligvis bortset fra materiale der er ophavsretsligt beskyttet eller klausuleret af andre grunde. Lyd, billeder, skrift, video og 3D-udgaver af objekter findes i overflod, og her kunne man til en start sætte ind. Derudover er der jo selve de fysiske lokaler, som kulturinstitutionerne findes i. Tænk hvis man også delte dem med brugere, der ønskede at deltage og være med. Hvis kulturinstitutioneren blev bare en lille smule som arbejdende kulturformidlingsværksteder, hvor man som besøgende tilskuer kunne iagttage nye kulturformidlingsprojekter in process – og måske endda blive inviteret til at deltage. Konsekvenserne kan synes uoverkommelige. Kulturinstitutionerne skal åbne op. De skal stille materiale, i det mindste det digitale, til rådighed i en grad, der hidtil aldrig er set, de skal facilitere dem, der ønsker at deltage, og de skal måske endda opfordre til brug af materialer, lokaler og brainpower. Egentlig er det vel blot, hvad Kulturministeren anbefaler i de seneste rapporter? Perspektiverne for at åbne op for en deltagerkultur er mange, men først og fremmest handler det om at være der, hvor de unge, som jo er de fremtidige bruger af kulturinstitutionerne, er og har deres råderum. At udvikle institutionerne til et sted på linje med alle de andre steder, man tjekker ud, når man er åben for input og lige hører noget musik, mens man ser nogle filmklip, spiller et spil, læser nogle tekster, kigger billeder og samtidig chatter, blogger og kommunikerer helt analogt med veninden 81
Page 1:
EksprEssiv kulturformidling - i tEo
Page 4:
Ekspressiv kulturformidling - i teo
Page 8 and 9:
I 8
Page 11 and 12:
IndlednIng Foråret 2010 besluttede
Page 13 and 14:
- præsentere teksten og uddrage de
Page 15:
dEn fÆllEs proBlEMforMUlErIng 15
Page 18 and 19:
Projektets baggrund Projektet tager
Page 20:
De følgende artikler bidrager hver
Page 23:
tEorEtIskE pErspEktIvEr 23
Page 26 and 27:
derperspektiv og hun betegner dette
Page 28 and 29:
Som nævnt kan Lasswells formel ikk
Page 30 and 31: verden i overensstemmelse med den
Page 32 and 33: som Schulze laver, må give stof ti
Page 34: Kaspersen, Lars Bo (2007). Anthony
Page 38 and 39: mænd styrede. Der er vel at mærke
Page 40 and 41: II Richard Shusterman positionerer
Page 42 and 43: fornyelse”. 17 I forhold til dett
Page 44 and 45: Overordnet kan man konstatere, at b
Page 47 and 48: stedsperspektIver Af Michael Anders
Page 49 and 50: mister værdi, da steder bliver mer
Page 51 and 52: flikter. Konflikterne har allerede
Page 53 and 54: at det nye samfund ikke får et fys
Page 57 and 58: smagskulturelle perspektIver Af Chr
Page 59 and 60: eherske disse ytringsformer afhæng
Page 61 and 62: Herbert Gans opererer med begrebern
Page 63 and 64: Konklusioner? I denne artikel har j
Page 65: Skot-Hansen, D. (1992). Bourdieu fo
Page 68 and 69: port introducerede hun ideer til fr
Page 70 and 71: kulturinstitutionerne ser som god k
Page 72 and 73: er X-Factor og Paradise Hotel næst
Page 75 and 76: et prosumerperspektIv Af Henrik Dyb
Page 77 and 78: nemme redigeringredskaber og billig
Page 79: it 15 . De fire aktører ønskede a
Page 83: Flickr Groups PSTennis (2009). Game
Page 86 and 87: situation med en analyse af æsteti
Page 88 and 89: Narrative og fænomenologiske rum,
Page 90 and 91: eller slå fjender omkuld, man kan
Page 92 and 93: krig. Spørgsmålet er så, om den
Page 94: 17 Det narrative referat er baseret
Page 98 and 99: Senmoderne betingelser for identite
Page 100 and 101: 2) Social forandring: myndiggørels
Page 102 and 103: forventninger kan blive indfriet og
Page 104 and 105: værdidomme. Ikke nok med at disse
Page 106 and 107: Honneth, Axel: Kamp om anerkendelse
Page 108 and 109: 108
Page 110 and 111: kultur og religion er brutt ned, da
Page 112 and 113: former har en kortere historie å v
Page 114 and 115: Skot-Hansen, Dorte (2006). Bibliote
Page 116 and 117: Iv 116
Page 118 and 119: 118
Page 120 and 121: Kaare Nielsen er et af samtidens op
Page 122 and 123: dimensioner -, som kan igangsætte
Page 124 and 125: Kaare Nielsen er faren, at de parti
Page 126 and 127: det almene vel på tværs af den ku
Page 128 and 129: Og ligeledes fremhæver han placeri
Page 130 and 131:
130
Page 132 and 133:
pathos-formidling. Denne formidling
Page 134 and 135:
Alle disse forskellige sociale og k
Page 136 and 137:
aldrig kunne ”tale selv” og for
Page 138 and 139:
138
Page 140 and 141:
faldsvinkel til kulturbegrebet har
Page 142 and 143:
einer allgemeinen Gesetzgebung gelt
Page 144 and 145:
Morris taler for en kunst, som undg
Page 146 and 147:
Hvorfor en ekspressiv kunstformidli
Page 148 and 149:
148
Page 150 and 151:
tilværelse; Maslows pyramide havde
Page 152 and 153:
kulturforståelsen i risiko for ikk
Page 154 and 155:
springer af. Det kunne være et bud
Page 156 and 157:
156
Page 158 and 159:
konservativt og kontemplativt museu
Page 160 and 161:
nisteriet henviser til i deres stra
Page 162 and 163:
3 Kulturministeriet (2009). ”Kult
Page 164 and 165:
v 164
Page 166 and 167:
166
Page 168 and 169:
at vi oplever vores verden. Snarere
Page 170 and 171:
Dette er blevet introduceret gennem
Page 172 and 173:
dekaden nærmere og føle dens tils
Page 174 and 175:
forståelse. Dette er sket på Tide
Page 176 and 177:
29 Hastrup (2006), s. 5 30 Keane, W
Page 178 and 179:
178
Page 180 and 181:
Forskellen mellem de to kulturer ka
Page 182 and 183:
kunst er, men at det snarere handle
Page 184 and 185:
derfra med nye erkendelser? Det sid
Page 186 and 187:
186
Page 188 and 189:
primære formål er at formidle, fo
Page 190 and 191:
der er nogle få besøgende, der ik
Page 192 and 193:
sociolog Michel Maffesoli fokuserer
Page 194 and 195:
194
Page 196 and 197:
Modtagerrollen har også ændret si
Page 198 and 199:
scene, budskab/forestilling og modt
Page 200 and 201:
gens Nytorv kunnet se udstillinger
Page 202 and 203:
Waade, Anne Marit (2002): Kunstens
Page 204 and 205:
204
Page 206 and 207:
Det er således karakteristisk for
Page 208 and 209:
af København. Brugerne har mulighe
Page 210 and 211:
210
Page 212 and 213:
De nye udfordringer for kulturinsti
Page 214 and 215:
er børn og unge) ikke kun skal mod
Page 216 and 217:
VÆGGEN kan i sig selv siges at væ
Page 218 and 219:
Kulturarvsstyrelsen (2010). Nationa
Page 220 and 221:
220
Page 222 and 223:
Museet er derfor nødsaget til at i
Page 224 and 225:
udvikle et ekspressivt perspektiv p
Page 226 and 227:
med et tv placeret ovenover på en
Page 228 and 229:
lingen, der går imod den mere eksp
Page 230 and 231:
230
show all

i teori og praksis? - Forskning - IVA

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?