i teori og praksis? - Forskning - IVA

More documents

Recommendations

Info

Forskellen mellem de to kulturer kan opstilles som følgende: BETYDNINGS- KULTUREN 180 TILSTÆDEVÆRELSES- KULTUREN Tanken Kroppen Selvet adskilt fra den omgivende verden Viden er kun legitim, hvis den er produceret af et subjekt, der fortolker Tiden Selvet som en integreret del af verden Viden kan fremtræde uden at appellere til fortolkning, og fører derfor ikke nødvendigvis til betydning Rummet Kritisk og neutraliserende distance Intensitet, æstetiske oplevelser og kropslige erfaringer Model baseret på Mordhorst (2009), s.124-125 Skal vi overføre disse betragtninger fra et musealt perspektiv til folkebibliotekspraksis, ses det, hvordan tilstedeværelseskulturen også her har gjort sit indtog. Dette udtrykkes generelt i sektorens orientering mod biblioteksrummet, og eksplicit i Danmarks Biblioteksforenings udgivelse Biblioteksrummet – inspiration til bygning og indretning, hvor chefkonsulent Hellen Niegaard udtaler følgende: ”Biblioteker arbejder mange steder sammen med arkitekter, designere og kunstnere på at udvide det kendte univers og skabe rum for og plads til nye interaktive oplevelser omkring skriftkulturen og de øvrige kunstarter. Rum, hvor det enkelte menneske indgår i et aktivt møde med det ultramoderne ( ) Rum og faciliteter, der lægger vægt på at opleve, personligt afprøve og på at lege med kultur og viden, som en anden vej til kulturindsigt.” 4 Sammenholder man dette perspektiv med elementerne i den ovenstående model, som beskriver tilstedeværelseskulturen, kan det ses, hvordan rummet og de æstetiske og kropslige oplevelser tillægges værdi, når Niegaard fremhæver leg og oplevelse som en aktiv del af biblioteksbesøget.
Der ligger heri et brud med den traditionelle forståelse af folkebiblioteket, som med sin rod i oplysningstiden, har sat tanken og ånden over kroppen. Betydningskulturens neutraliserende distance kan hævdes at have sat sit præg på tidligere måder at indrette bibliotekerne, idet disse ofte forekommer anonyme. Bibliotekerne er med andre ord ikke kendt for at gøre det store væsen ud af sig selv, og dette afspejler sig bl.a. i den praktiske indretning med bogreolerne som det centrale. Med afsæt i tilstedeværelseskulturen bliver rummet vigtigt på en anden måde. Dertil fremhæver Niegaard det aktive møde med biblioteket, og det er i denne tilgang, at der kan drages sammenslutninger mellem folkebiblioteket, tilstedeværelseskulturen og begrebet ekspressiv kulturformidling. Ekspression sammenkoblet med kulturformidling giver netop associationer til noget udfarende og ”om sig gribende”, som er i tråd med en aktiv og inddragende måde at kulturformidle. Med afsæt i disse betragtninger, vælger jeg at forstå begrebet ekspressiv kulturformidling som en del af tilstedeværelseskulturen. Ekspressiv kulturformidling beror derved på at skabe æstetiske oplevelser. Dette gør man ved at opnå en følelse af tilstedeværelse hos modtageren, hvortil inddragelse, leg og kropslig oplevelse udgør nogle af nøgleordene. Hverdagsliv, kunstoplevelse og kulturformidling Flere teoretikere peger på, at der i senmoderniteten er sket en nedbrydning af kunstens autonomi, hvilket lektor ved Institut for Informations- og Medievidenskab Anne Marit Waade beskriver således: På samme måte som religionens templer har gjennomgått en sekularisering hvor bl.a. turisterne har overtatt menighetens funksjon og turistsjefene prestenes, er det tegn som tyder på at kunstens templer museerne, bibliotekerne, konsertsalene og teatrene gjennomgår en tilsvarende transformasjon betinget av den kulturelle senmodernitet. Institusjonen Kunst utfordres av kulturelle sekulariseringstendenser, og bl.a. er det estetiske ikke lenger noe som kan forbeholdes kunsten, men noe som like gjerne brukes i beskrivelsen av hverdagskultur 5 Skellet mellem hvor hverdagen slutter, og hvor kunsten begynder, kan således siges at være uklar. Kunstens receptionelle retningslinjer, regler og konventioner er, med Waades ord, under reformulering, og med dette udgangspunkt pointerer hun, at man ikke længere kan spørge til, hvad 181
Page 1:
EksprEssiv kulturformidling - i tEo
Page 4:
Ekspressiv kulturformidling - i teo
Page 8 and 9:
I 8
Page 11 and 12:
IndlednIng Foråret 2010 besluttede
Page 13 and 14:
- præsentere teksten og uddrage de
Page 15:
dEn fÆllEs proBlEMforMUlErIng 15
Page 18 and 19:
Projektets baggrund Projektet tager
Page 20:
De følgende artikler bidrager hver
Page 23:
tEorEtIskE pErspEktIvEr 23
Page 26 and 27:
derperspektiv og hun betegner dette
Page 28 and 29:
Som nævnt kan Lasswells formel ikk
Page 30 and 31:
verden i overensstemmelse med den
Page 32 and 33:
som Schulze laver, må give stof ti
Page 34:
Kaspersen, Lars Bo (2007). Anthony
Page 38 and 39:
mænd styrede. Der er vel at mærke
Page 40 and 41:
II Richard Shusterman positionerer
Page 42 and 43:
fornyelse”. 17 I forhold til dett
Page 44 and 45:
Overordnet kan man konstatere, at b
Page 47 and 48:
stedsperspektIver Af Michael Anders
Page 49 and 50:
mister værdi, da steder bliver mer
Page 51 and 52:
flikter. Konflikterne har allerede
Page 53 and 54:
at det nye samfund ikke får et fys
Page 57 and 58:
smagskulturelle perspektIver Af Chr
Page 59 and 60:
eherske disse ytringsformer afhæng
Page 61 and 62:
Herbert Gans opererer med begrebern
Page 63 and 64:
Konklusioner? I denne artikel har j
Page 65:
Skot-Hansen, D. (1992). Bourdieu fo
Page 68 and 69:
port introducerede hun ideer til fr
Page 70 and 71:
kulturinstitutionerne ser som god k
Page 72 and 73:
er X-Factor og Paradise Hotel næst
Page 75 and 76:
et prosumerperspektIv Af Henrik Dyb
Page 77 and 78:
nemme redigeringredskaber og billig
Page 79 and 80:
it 15 . De fire aktører ønskede a
Page 81 and 82:
hvorledes med tiden. Ja, ikke bare
Page 83:
Flickr Groups PSTennis (2009). Game
Page 86 and 87:
situation med en analyse af æsteti
Page 88 and 89:
Narrative og fænomenologiske rum,
Page 90 and 91:
eller slå fjender omkuld, man kan
Page 92 and 93:
krig. Spørgsmålet er så, om den
Page 94:
17 Det narrative referat er baseret
Page 98 and 99:
Senmoderne betingelser for identite
Page 100 and 101:
2) Social forandring: myndiggørels
Page 102 and 103:
forventninger kan blive indfriet og
Page 104 and 105:
værdidomme. Ikke nok med at disse
Page 106 and 107:
Honneth, Axel: Kamp om anerkendelse
Page 108 and 109:
108
Page 110 and 111:
kultur og religion er brutt ned, da
Page 112 and 113:
former har en kortere historie å v
Page 114 and 115:
Skot-Hansen, Dorte (2006). Bibliote
Page 116 and 117:
Iv 116
Page 118 and 119:
118
Page 120 and 121:
Kaare Nielsen er et af samtidens op
Page 122 and 123:
dimensioner -, som kan igangsætte
Page 124 and 125:
Kaare Nielsen er faren, at de parti
Page 126 and 127:
det almene vel på tværs af den ku
Page 128 and 129:
Og ligeledes fremhæver han placeri
Page 130 and 131: 130
Page 132 and 133: pathos-formidling. Denne formidling
Page 134 and 135: Alle disse forskellige sociale og k
Page 136 and 137: aldrig kunne ”tale selv” og for
Page 138 and 139: 138
Page 140 and 141: faldsvinkel til kulturbegrebet har
Page 142 and 143: einer allgemeinen Gesetzgebung gelt
Page 144 and 145: Morris taler for en kunst, som undg
Page 146 and 147: Hvorfor en ekspressiv kunstformidli
Page 148 and 149: 148
Page 150 and 151: tilværelse; Maslows pyramide havde
Page 152 and 153: kulturforståelsen i risiko for ikk
Page 154 and 155: springer af. Det kunne være et bud
Page 156 and 157: 156
Page 158 and 159: konservativt og kontemplativt museu
Page 160 and 161: nisteriet henviser til i deres stra
Page 162 and 163: 3 Kulturministeriet (2009). ”Kult
Page 164 and 165: v 164
Page 166 and 167: 166
Page 168 and 169: at vi oplever vores verden. Snarere
Page 170 and 171: Dette er blevet introduceret gennem
Page 172 and 173: dekaden nærmere og føle dens tils
Page 174 and 175: forståelse. Dette er sket på Tide
Page 176 and 177: 29 Hastrup (2006), s. 5 30 Keane, W
Page 178 and 179: 178
Page 182 and 183: kunst er, men at det snarere handle
Page 184 and 185: derfra med nye erkendelser? Det sid
Page 186 and 187: 186
Page 188 and 189: primære formål er at formidle, fo
Page 190 and 191: der er nogle få besøgende, der ik
Page 192 and 193: sociolog Michel Maffesoli fokuserer
Page 194 and 195: 194
Page 196 and 197: Modtagerrollen har også ændret si
Page 198 and 199: scene, budskab/forestilling og modt
Page 200 and 201: gens Nytorv kunnet se udstillinger
Page 202 and 203: Waade, Anne Marit (2002): Kunstens
Page 204 and 205: 204
Page 206 and 207: Det er således karakteristisk for
Page 208 and 209: af København. Brugerne har mulighe
Page 210 and 211: 210
Page 212 and 213: De nye udfordringer for kulturinsti
Page 214 and 215: er børn og unge) ikke kun skal mod
Page 216 and 217: VÆGGEN kan i sig selv siges at væ
Page 218 and 219: Kulturarvsstyrelsen (2010). Nationa
Page 220 and 221: 220
Page 222 and 223: Museet er derfor nødsaget til at i
Page 224 and 225: udvikle et ekspressivt perspektiv p
Page 226 and 227: med et tv placeret ovenover på en
Page 228 and 229: lingen, der går imod den mere eksp
Page 230 and 231:
230
show all

i teori og praksis? - Forskning - IVA

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?