i teori og praksis? - Forskning - IVA
i teori og praksis? - Forskning - IVA
i teori og praksis? - Forskning - IVA
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
et demokratIsk<br />
dannelsesbegreb?<br />
Af Anna Klarlund Jensen<br />
Vi har brug for et demokratisk dannelsesbegreb, som kan<br />
forpligte de offentlige kulturinstitutioner til at reflektere<br />
hensynet til almenvellet i individets møde med kunsten. Men<br />
er det muligt både at anerkende flerhed af smagskulturer<br />
<strong>og</strong> samtidig operere med en almen dannelses- <strong>og</strong><br />
kvalitetsforståelse?<br />
Blandt andet dette spørgsmål stiller den danske Professor i Æstetik<br />
<strong>og</strong> kultur ved Aarhus Universitet Henrik Kaare Nielsen sig selv<br />
i sin grundige <strong>og</strong> kritiske revision af samfundets tilstand i dag i<br />
publikationen Konsument eller Samfundsborger – kritiske<br />
essays, hvor kunsten tilskrives rollen som offentlig aktør, der bør<br />
<strong>og</strong> kan modsætte sig <strong>og</strong> forandre den udvikling, som ifølge ham<br />
er godt i gang med at reducere mennesket til konsumhungrende<br />
hedonist på bekostning af almenvellet. 1 Kaare Nielsen advokerer<br />
for en kulturformidling, som netop styrker almenvellet frem for<br />
markedets privatistiske l<strong>og</strong>ikker, <strong>og</strong> han går i dette ærinde i flæsket<br />
på den overvægtige kulturindustri, som han mener appellerer til<br />
”det asociale individs umiddelbare, umættelige lyster <strong>og</strong> behov”. 2<br />
Han repræsenterer med denne kulturkritik en stemme, som ellers<br />
for længst er forsøgt censureret væk efter den nuværende regerings<br />
dom over tossehumanisten <strong>og</strong> smagsdommervældets undertrykkende<br />
magtanvendelse som en bemærkning, der fuldender de utilsigtede<br />
konsekvenser af kulturkampen tilbage i 1960erne <strong>og</strong> ’70erne. Kaare<br />
Nielsens pointe er, at opgøret med enhedskulturens autoritære status<br />
<strong>og</strong> dominans <strong>og</strong>så endte med et opgør med forpligtelsen på at reflektere<br />
det overordnede samfundsmæssige fællesskab. Så skønt demokratiet<br />
næredes ved det principielt frigørende opgør, fordi en mangfoldighed<br />
af folkelige, subkulturelle <strong>og</strong> antiautoritære strømninger nu blev<br />
anerkendt, blev resultatet ikke en myndig <strong>og</strong> ansvarlig styrkelse<br />
af de demokratiske grundværdier men derimod en adskillende<br />
kulturrelativisme, som tildeler hvert subjekt <strong>og</strong> hver livsstilsgruppes<br />
kulturform retten til at påberåbe sig selv en iboende legitimitet. 3<br />
119
Change language