i teori og praksis? - Forskning - IVA

More documents

Recommendations

Info

pathos-formidling. Denne formidling lægger vægt på modtageren og dennes oplevelser. Hvem der formidler og hvad der formidles, afpasses efter modtageren. I stedet lægges der vægt på at publikum er ”levende væsner” der behøver følelsesmæssig stimulering og sansemæssige oplevelser 2 . Dette betyder at der i pathos-formidlingen fokuseres på publikums følelser og egne produktive processer. Det er oplevelsen der kommer til at stå centrum. For at komme nærmere en ekspressiv kulturformidling, er det nødvendigt for museerne at give større plads til en pathos-formidling. Sideløbende med diskussionerne om hvad ekspressiv kulturformidling er og hvordan den kommer til udtryk på forskellige kulturinstitutioner, var der også diskussionen om, om vi overhovedet havde brug for en ekspressiv kulturformidling. Ville den ekspressive formidling i det hele taget gavne de udstillede værk. Ville det ikke ende med, at det blev ren formidling og værkets betydning ville ændre sig, så man i realiteten ville få et helt nyt værk på grund af den ekspressive formidlingsform. Eller endnu værre, ville den ekspressive formidlingsform fylde så meget at værket ville komme til at stå i baggrunden eller helt forsvinde. Vil det ende med at publikum ikke længere fik formidlet værket som kunstneren eller kulturinstitutionen oprindeligt hade tænkt sig, men at værket nu kun er en lille del i et nyt værk, som er skabt på baggrund af den ekspressive kulturformidling. Derfor vil det være interessant at undersøge hvilken rolle repræsentationen af værket spiller i publikums forståelse og oplevelse af et værk eller en hel udstilling. I løbet af holdets diskussioner har der ikke været skelnet mellem klassiske kunstværker eller kulturhistoriske genstande. Der har nok mest været hentydet til kunstværker, såsom malerier og skulpturer, men jeg mener at spørgsmålet lige så godt kan dreje sig om kulturhistoriske genstande. Derfor vil ordet værk indbefatte både kunstværker og kulturhistoriske genstande. Jeg vil i det følgende forsøge at komme nærmere ind på hvad værkrepræsentationen betyder for publikums oplevelse og fortolkning af værket. Publikum og værket En årsag til modviljen og bekymringen for den ekspressive kulturformidlings påvirkning af værket, er en tendens inden for museologien, hvor genstanden på baggrund af blandt andet semiotikken antages at ”kunne tale selv” 3 . Derfor opfattes kulturformidlingsstrategier, hvor det er formidlingsformen og ikke indholdet der er i fokus, som værende unødvendig. Desuden vil en 132
pathos orienteret formidling som tager udgangspunkt i modtagerens følelser og oplevelsesprocesser, tage fokus væk fra værkets iboende tegn og betydninger. Implicit i denne opfattelse af værkets iboende tegn og beskeder, ligger ofte forståelsen af, at et værk kun har én bestemt betydning og kun formidler et budskab. Men tager man igen udgangspunkt i semiotikken, så viser det sig at et billede, eller værk, kan være flertydigt og dermed være bærere af mange betydninger santidig 4 . Denne flertydighed i et værk giver mulighed for flere formidlingsformer, der hver især kan lægge vægt på værkets forskellige budskaber. Foruden værket, er der også en anden meget vigtig faktor man må tage højde for, når man taler om repræsentation af et værk og publikums oplevelse af det og det er publikum selv. Eilean Hooper-Greenhill har undersøgt hvilke elementer i kulturformidlingen der kan være med til at påvirke betydningsdannelse hos museumspublikummer. Hun argumenterer for en accept af, at publikum kan have forskellige opfattelser og reaktioner på den samme museumsoplevelse. Derfor må man som udgangspunkt indse, at en museumsbesøgende har sin egen agenda og eget formål med besøget. Allerede her ligger der en udfordring i museets formidlingsstrategi, da det ikke er sikkert at den besøgende er interesseret i at opleve lige netop det, som museet mener at man skal opleve og på den måde som museet har tænkt sig 5 . Derudover er publikum ikke et tomt hylster, som museet skal fylde op med viden gennem kulturformidlingen, men derimod et tænkende væsen som medbringer egen viden og erfaringer. Det drejer sig både om rent individuelle, personlige oplevelser og interesser, men også om den viden det enkelte publikum har tilegnet sig gennem sit liv. Desuden spiller det enkelte publikums sociale og kulturelle baggrund også en stor rolle i forståelsen og tolkningen af et værk. En japaner og dansker vil ikke have den samme oplevelse og fortsåelse af et dansk guldaldermaleri, da der ligger to vidt forskellige kulturelle baggrunde bag betydningsdannelsen 6 . Udover den rent individuelle betydningsdannelse, så mener Hooper-Greenhill at vi har nogle holdninger og kulturelle baggrunde tilfælles, der gør det muligt for grupper eller segmenter, at opleve og tolke værker mere eller mindre ens. Men ligesom ved det enkelte individ, så oplever og tolker forskellige segmenter den samme ting forskelligt, hvilket betyder at en type kulturformidling tiltrækker et segment, men samtidig udelukker et andet. For nogle segmenter kan den ekspressive kulturformidling og en anderledes værk repræsentation skabe en oplevelse og forståelse og derved skabe en betydningsdannelse, som ikke ville have fundet sted uden den ekspressive kulturformidling. 133
Page 1:
EksprEssiv kulturformidling - i tEo
Page 4:
Ekspressiv kulturformidling - i teo
Page 8 and 9:
I 8
Page 11 and 12:
IndlednIng Foråret 2010 besluttede
Page 13 and 14:
- præsentere teksten og uddrage de
Page 15:
dEn fÆllEs proBlEMforMUlErIng 15
Page 18 and 19:
Projektets baggrund Projektet tager
Page 20:
De følgende artikler bidrager hver
Page 23:
tEorEtIskE pErspEktIvEr 23
Page 26 and 27:
derperspektiv og hun betegner dette
Page 28 and 29:
Som nævnt kan Lasswells formel ikk
Page 30 and 31:
verden i overensstemmelse med den
Page 32 and 33:
som Schulze laver, må give stof ti
Page 34:
Kaspersen, Lars Bo (2007). Anthony
Page 38 and 39:
mænd styrede. Der er vel at mærke
Page 40 and 41:
II Richard Shusterman positionerer
Page 42 and 43:
fornyelse”. 17 I forhold til dett
Page 44 and 45:
Overordnet kan man konstatere, at b
Page 47 and 48:
stedsperspektIver Af Michael Anders
Page 49 and 50:
mister værdi, da steder bliver mer
Page 51 and 52:
flikter. Konflikterne har allerede
Page 53 and 54:
at det nye samfund ikke får et fys
Page 57 and 58:
smagskulturelle perspektIver Af Chr
Page 59 and 60:
eherske disse ytringsformer afhæng
Page 61 and 62:
Herbert Gans opererer med begrebern
Page 63 and 64:
Konklusioner? I denne artikel har j
Page 65:
Skot-Hansen, D. (1992). Bourdieu fo
Page 68 and 69:
port introducerede hun ideer til fr
Page 70 and 71:
kulturinstitutionerne ser som god k
Page 72 and 73:
er X-Factor og Paradise Hotel næst
Page 75 and 76:
et prosumerperspektIv Af Henrik Dyb
Page 77 and 78:
nemme redigeringredskaber og billig
Page 79 and 80:
it 15 . De fire aktører ønskede a
Page 81 and 82: hvorledes med tiden. Ja, ikke bare
Page 83: Flickr Groups PSTennis (2009). Game
Page 86 and 87: situation med en analyse af æsteti
Page 88 and 89: Narrative og fænomenologiske rum,
Page 90 and 91: eller slå fjender omkuld, man kan
Page 92 and 93: krig. Spørgsmålet er så, om den
Page 94: 17 Det narrative referat er baseret
Page 98 and 99: Senmoderne betingelser for identite
Page 100 and 101: 2) Social forandring: myndiggørels
Page 102 and 103: forventninger kan blive indfriet og
Page 104 and 105: værdidomme. Ikke nok med at disse
Page 106 and 107: Honneth, Axel: Kamp om anerkendelse
Page 108 and 109: 108
Page 110 and 111: kultur og religion er brutt ned, da
Page 112 and 113: former har en kortere historie å v
Page 114 and 115: Skot-Hansen, Dorte (2006). Bibliote
Page 116 and 117: Iv 116
Page 118 and 119: 118
Page 120 and 121: Kaare Nielsen er et af samtidens op
Page 122 and 123: dimensioner -, som kan igangsætte
Page 124 and 125: Kaare Nielsen er faren, at de parti
Page 126 and 127: det almene vel på tværs af den ku
Page 128 and 129: Og ligeledes fremhæver han placeri
Page 130 and 131: 130
Page 134 and 135: Alle disse forskellige sociale og k
Page 136 and 137: aldrig kunne ”tale selv” og for
Page 138 and 139: 138
Page 140 and 141: faldsvinkel til kulturbegrebet har
Page 142 and 143: einer allgemeinen Gesetzgebung gelt
Page 144 and 145: Morris taler for en kunst, som undg
Page 146 and 147: Hvorfor en ekspressiv kunstformidli
Page 148 and 149: 148
Page 150 and 151: tilværelse; Maslows pyramide havde
Page 152 and 153: kulturforståelsen i risiko for ikk
Page 154 and 155: springer af. Det kunne være et bud
Page 156 and 157: 156
Page 158 and 159: konservativt og kontemplativt museu
Page 160 and 161: nisteriet henviser til i deres stra
Page 162 and 163: 3 Kulturministeriet (2009). ”Kult
Page 164 and 165: v 164
Page 166 and 167: 166
Page 168 and 169: at vi oplever vores verden. Snarere
Page 170 and 171: Dette er blevet introduceret gennem
Page 172 and 173: dekaden nærmere og føle dens tils
Page 174 and 175: forståelse. Dette er sket på Tide
Page 176 and 177: 29 Hastrup (2006), s. 5 30 Keane, W
Page 178 and 179: 178
Page 180 and 181: Forskellen mellem de to kulturer ka
Page 182 and 183:
kunst er, men at det snarere handle
Page 184 and 185:
derfra med nye erkendelser? Det sid
Page 186 and 187:
186
Page 188 and 189:
primære formål er at formidle, fo
Page 190 and 191:
der er nogle få besøgende, der ik
Page 192 and 193:
sociolog Michel Maffesoli fokuserer
Page 194 and 195:
194
Page 196 and 197:
Modtagerrollen har også ændret si
Page 198 and 199:
scene, budskab/forestilling og modt
Page 200 and 201:
gens Nytorv kunnet se udstillinger
Page 202 and 203:
Waade, Anne Marit (2002): Kunstens
Page 204 and 205:
204
Page 206 and 207:
Det er således karakteristisk for
Page 208 and 209:
af København. Brugerne har mulighe
Page 210 and 211:
210
Page 212 and 213:
De nye udfordringer for kulturinsti
Page 214 and 215:
er børn og unge) ikke kun skal mod
Page 216 and 217:
VÆGGEN kan i sig selv siges at væ
Page 218 and 219:
Kulturarvsstyrelsen (2010). Nationa
Page 220 and 221:
220
Page 222 and 223:
Museet er derfor nødsaget til at i
Page 224 and 225:
udvikle et ekspressivt perspektiv p
Page 226 and 227:
med et tv placeret ovenover på en
Page 228 and 229:
lingen, der går imod den mere eksp
Page 230 and 231:
230
show all

i teori og praksis? - Forskning - IVA

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?