09.08.2013 Views

i teori og praksis? - Forskning - IVA

i teori og praksis? - Forskning - IVA

i teori og praksis? - Forskning - IVA

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

pathos-formidling. Denne formidling lægger vægt på modtageren <strong>og</strong><br />

dennes oplevelser. Hvem der formidler <strong>og</strong> hvad der formidles, afpasses<br />

efter modtageren. I stedet lægges der vægt på at publikum er ”levende<br />

væsner” der behøver følelsesmæssig stimulering <strong>og</strong> sansemæssige<br />

oplevelser 2 . Dette betyder at der i pathos-formidlingen fokuseres på<br />

publikums følelser <strong>og</strong> egne produktive processer. Det er oplevelsen<br />

der kommer til at stå centrum. For at komme nærmere en ekspressiv<br />

kulturformidling, er det nødvendigt for museerne at give større plads til<br />

en pathos-formidling.<br />

Sideløbende med diskussionerne om hvad ekspressiv<br />

kulturformidling er <strong>og</strong> hvordan den kommer til udtryk på forskellige<br />

kulturinstitutioner, var der <strong>og</strong>så diskussionen om, om vi overhovedet<br />

havde brug for en ekspressiv kulturformidling. Ville den ekspressive<br />

formidling i det hele taget gavne de udstillede værk. Ville det ikke<br />

ende med, at det blev ren formidling <strong>og</strong> værkets betydning ville<br />

ændre sig, så man i realiteten ville få et helt nyt værk på grund af den<br />

ekspressive formidlingsform. Eller endnu værre, ville den ekspressive<br />

formidlingsform fylde så meget at værket ville komme til at stå i<br />

baggrunden eller helt forsvinde. Vil det ende med at publikum ikke<br />

længere fik formidlet værket som kunstneren eller kulturinstitutionen<br />

oprindeligt hade tænkt sig, men at værket nu kun er en lille del i et nyt<br />

værk, som er skabt på baggrund af den ekspressive kulturformidling.<br />

Derfor vil det være interessant at undersøge hvilken rolle<br />

repræsentationen af værket spiller i publikums forståelse <strong>og</strong> oplevelse<br />

af et værk eller en hel udstilling. I løbet af holdets diskussioner har der<br />

ikke været skelnet mellem klassiske kunstværker eller kulturhistoriske<br />

genstande. Der har nok mest været hentydet til kunstværker, såsom<br />

malerier <strong>og</strong> skulpturer, men jeg mener at spørgsmålet lige så godt<br />

kan dreje sig om kulturhistoriske genstande. Derfor vil ordet værk<br />

indbefatte både kunstværker <strong>og</strong> kulturhistoriske genstande. Jeg vil i det<br />

følgende forsøge at komme nærmere ind på hvad værkrepræsentationen<br />

betyder for publikums oplevelse <strong>og</strong> fortolkning af værket.<br />

Publikum <strong>og</strong> værket<br />

En årsag til modviljen <strong>og</strong> bekymringen for den ekspressive<br />

kulturformidlings påvirkning af værket, er en tendens inden<br />

for museol<strong>og</strong>ien, hvor genstanden på baggrund af blandt andet<br />

semiotikken antages at ”kunne tale selv” 3 . Derfor opfattes<br />

kulturformidlingsstrategier, hvor det er formidlingsformen <strong>og</strong> ikke<br />

indholdet der er i fokus, som værende unødvendig. Desuden vil en<br />

132

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!