i teori og praksis? - Forskning - IVA

med et tv placeret ovenover på en slags loftsvæg, så man skal lægge sig
i sengen for at se, hvad der foregår. Der er desuden brugt mange høretelefoner,
hvor man kan se et indslag på tv, imens man får en lille historie
serveret i øregangene. Det bliver altså en slags leg at være besøgende,
og man er selv medskaber - for at udstillingen skal fungere, er man
nødsaget til at deltage aktivt. Der er, som før omtalt, også et hjørne hvor
der er flere kufferter. Der er også lagt en masse effekter, tøj, sko, makeup,
bamser, bøger osv. Her opfordrer museet til, at man selv bliver en
aktiv formidler af udstillingen. Man skal pakke en kuffert med det man
selv havde med, da man ankom til København, eller hvad man kunne
forestille sig, man ville have med, i tilfælde af at man ikke var bosat her
nu. Derefter er der via små sedler, opfordret til at man skriver på disse,
hvad man har puttet i kufferten og hvad man synes der mangler. Man må
i den grad sige at udstillingen, som Dewey, så gerne så ske, er rykket ud
af dens sædvanlige rammer. Man bliver meget mere modtagelig overfor
kunsten, når den ikke er gemt væk, men i stedet indbyder til interaktion.
Der er dog stadig en del tekst og montre med genstande,
der ikke må berøres eller som ”kunne noget”, men det hele blandes i en
spændende cocktail der opfordrer og udfordrer den besøgende til leg og
indflydelse. Som Waade beskriver, er der i den grad tale om at udstillingen
er løsrevet fra den øvrige del af museet, men der er heller ingen
tvivl om at museet stadig formidler faktuel viden som den opdragende og
bedrevidende kulturinstitution. Dermed er udstillingen slet ikke blottet
for dannelse og oplysning, men det er pakket ind, så det æstetiske bliver
i forgrunden, og man benytter sig af sine emotionelle erfaringer.
Der er som nævnt en god blanding af fin- og populærkultur,
men det åbner ikke op for en diskussion, der som Thau nævner, gør
museet til et stormagasin med varebevidste kunder. Et sted opfordres
man også direkte til at tænke over forskellige emner, der er eksempelvis
sat et spisebord frem, hvor man kan sætte sig og tænke over, hvor de
forskellige madretter oprindeligt kommer fra. Der er helt generelt mange
steder mulighed for at sætte sig ned, hvis man vil fordybe sig i en given
lyd/billedoptagelse. Man har taget kunsten, den gode og den mindre
gode, men sat den ind i en kontekst, der giver en bredere forståelse for
emnet indvandring. De fleste kan forholde sig til emnet indvandring, men
i denne udstilling bliver det belyst på en helt ny måde, man har eksempelvis
et interview med forfatteren Søren Ulrik Thomsen og ved siden
af en reportage om da jøderne kom til København. Dermed ser man på
emnet på en helt anderledes måde, indvandringen bliver gjort tilstedeværende
og nærværende, og man får en bredere forståelse for begrebet.
226