At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

matiske og autoritære retninger 91 som skyldproblematiktema har at vende bebrejdel-
sen udad mod et ydre fjendebillede. Den retning Marianne Jelved kaldte den anden
vej. 92
Men der er en tredje mulighed. En uden hverken indre eller ydre fjendebilleder.
Ved at tage ynglingens eksistenskrise alvorligt og højtideligt og imødekomme
spørgsmålene uforbeholdent med hvad der er af svar fra kilder, som vi i øvrigt har
tillid til og priser, og dem som er beslægtet hermed, er det min overbevisning, at hver
enkelt finder frem til sin egen vej, og at disse mange egne veje vil udmærke sig ved at
have det fællestræk, at de alle rummer ønsker om at arbejde for løsninger, som er til
gavn og glæde for helheden. Og at alle disse ønsker vil vise sig at udspringe fra den
enkeltes bevidsthed om at være en af Guds tanker med hver sit projekt at udfolde,
hvorpå det er et spørgsmål om at gå i gang med at folde ud.
Det er det, man begynder at gøre som 21 årig, man begynder at folde ud.
Første voksenfase fra 21 til 28 - yngelpleje og
fornemmelsessjæl
Den tidlige voksenalder er en ungdomsalder.
Som det fremgår af neurologiens iagttagelser af hjernens udvikling, er det først når
man er omkring 21, at frontallappen er så udviklet at den formår at indgå i et
synkroniseringsforløb med resten af hjernen.
Hvad hjerneforskerne kalder aktivitet i frontallappen og at kunne lade hjernens
dirigent, forstået som den, der kan sætte en overordnet kurs mod et fremtidigt mål,
komme til, kalder Goethe, Rudolf Steiner, Martha Moers, Bernhard Lievegoed og
mange andre biografer for fornemmelsessjælen, som de peger på specielt mærkes i
sidste halvdel af tyverne.
Der er ved indtrædelsen i begyndelsen af fasen tale om at tage hul på et nyt tre gange
syv afsnit, hvori det væsentligste er, at man bearbejder alt det man har fået og får ind
og øver sig i at forholde sig autonomt til det. I det første af disse nye afsnit er det
specielle, at man er moden til at tage ansvaret for egne gerninger.
91 Jeg tænker her ikke mindst på den type voldelige unge, politiet kalder anarkister, men kalder sig
selv autonome, fanatiske religiøse sekter og kommunister og fanatiske politiske stammefællesska-
ber, der udnævner sig selv til sandhedsvidner og udsiger domme over enkeltpersoner. F.eks.
Marianne Jelveds: ”Fogh er en dyb dyb ulykke for Danmark og en farlig mand.” (Citeret fra
nyhedsudsendelse på P2 i marts 2006). Fænomenet slapping, som går ud på, at mennesker filmer
mennesker, der udsættes for planlagte angreb, er et andet eksempel, vel det pt. nyeste i vor kultur.
92 Overskrift for Det radikale Venstres politiske udspil foråret 2006.
117