At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

ved tilsyneladende hverken at være i udvikling eller ønske udvikling, nemlig de
australske aboriginere, og at deres kunst udmærker sig ved et åbenbart markant
fravær af krydser såvel som spiraler. 55 På Arken kunne man således på udstillingen
Dreamtime 56 se over hundrede malerier, som havde det særtræk hverken at rumme
zigzags eller krydser, hvilket i forbindelse med almindelig tegnlære er udtryk for
ingen konfrontation og ingen dynamik. De aboriginske kunstnere udtalte også, ifølge
interviewene med dem i programmet, at deres eneste ønske var, at enhver morgendag
skulle være som gårsdagen. De ønskede ingen forandringer.
Stiller vi os det spørgsmål, om vi, når vi forhindrer børn i at være i en legende og
fantasifuld dimension for at tvinge lærdom i dem samtidig ufrivilligt og aldeles
utilsigtet kommer til styrke en sjælelig regeneration til en form for primitivitet, der i
vort makrokosmos, altså planetarisk, modsvarer aboriginernes, forestiller jeg mig, at
det ikke er, hvad vore politikere har som formål med grundskolen.
Ikke desto mindre er der, som gennemgået i de ovenstående eksempler, noget der
tyder på, at det kan være konsekvensen, og det kan også være en af forklaringerne på,
at antallet af børn på grundskoleniveau, som har brug for psykologisk og psykiatrisk
hjælp er i voldsomt stigende. For de kan ganske enkelt ikke leve op til
voksenverdenens forventninger.
Noget helt andet gør sig gældende, hvor der er stor forskel på de to billeder. Når der
er forskel på former, farver og tryk i billederne inspireret af henholdsvis den ydre
verden og den indre verden fra perioden, har jeg aldrig oplevet andet end, at der,
uanset kombination af alle elementer, er mere dynamik i billederne fra den indre
verden end den ydre. Har man evnen til at kunne komme i kontakt med de oplevelser,
man havde i sin indre verden fra denne tid, er det i henhold til mine erfaringer
nemmere for én at kunne tænke feltuafhængigt. Når man i sin fantasi i barndommen
har rummet enorme kompleksiteter, har man nemlig forberedt sin hjerne til at kunne
rumme store kompleksiteter også i virkelighedens verden. Har jeg fantaseret mig
frem til løsninger i den indre verden som barn, har jeg øvet mig i at løse dem i den
ydre verden, når jeg bliver voksen. Det ser således ud, som om børn med en livlig
fantasi og med et rigt indre liv – indre fylde, som Lievegoed kalder det – får nemmere
ved at være fleksible, smidige, konstruktivt initiativrige, løsningsorienterede og
opfindsomme på et socialt ansvarligt fundament som voksne.
Er man som barn af forskellige grunde blevet forment denne indre verden, blevet
straffet for at være i den, tvunget ind i intellektuelt krævende discipliner og har
udviklet en feltafhængig tænkemåde, hvilket i maleprocessen afspejles i, at man er
hæmmet fordi man rent bevidst tror, at der ikke var nogen indre verden, fordi man
ikke kan huske den, og ikke kan få gang i penslen, betyder det imidlertid ikke, at det
55
Spiraler hører i tegnlæren til under grundtegnet zigzag og kendetegner en dynamisk energi.
Jørgen Svenstrup: Billedsprog.
56
Dreamtime. Aboriginal Art from the Ebes Collection. 11. febr. – 11. juni, 2006.
90