At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

skulpturen i denne sammenhæng er, at man, hvis man forestiller sig, at religionerne,
som fortabte menneskesønner, har været ude og vender hjem igen, så alle som en på
hjemvejen vil se, at det er samme fader en selv og de forskellige andre menneske-
sønner (som religioner) vender tilbage til, og at de i samme øjeblik de opnår be-
vidsthed om denne realitet, vil miste deres gamle særpræg som religion. De vil
nemlig ikke bare alle have opnået en ny og højere bevidsthed som gør, at de ikke
længere kan se sig selv i modsætningsforhold til hinanden; de vil også være bevidste
om, at de er udgået fra forskellige bevidsthedsplaner, som hver mister sin almengyl-
dige værdi i det øjeblik sammenhængen skues.
I lyset af martinuskosmologien, får både Himmelgåden og Alle religioners fader en
overvældende betydning som impuls fra den åndelige gejsers forsøg på at tydeliggøre
nogle sammenhænge for menneskets bevidsthed. Martinus peger nemlig på, at
sfinksens gåde er løst ved en ren iagttagelse af den, idet sandheden om mennesket er
den, vi ser, når vi betragter sfinksen: Nemlig at vi består af både det dyriske og det
menneskelige. Betragter vi nu menneskene, der forlader faderen, som religioner,
betyder det, at de er fortabte for faderen når de begiver sig af sted på rejsen som
”sfinxer”, men bliver til mennesker, når de vender tilbage og skuer sammenhængen.
Først da kan sammenhængskraften fattes.
Betragtet i dette perspektiv kommer religionerne til at fremstå som mellemstadier, en
slags delfacitter, på hjernens udviklingsvej fra dyre- til menneskehjerne. Og de
rangerer ikke lige højt. Fra visse er der mere overblik end fra andre. Dette skyldes, at
vi er sammensat af forskellige grundenergier. Lad os forsøge at få et overblik over
Martinus’ definition på grundenergierne.
Grundenergierne i martinuskosmologiens udlægning
Instinkter, hvor yngelplejen bl.a. hører hjemme. De kulminerer imidlertid i plante-
riget og er i aftagende hos os menneskedyr, svarende til aftagende i månens tredje
kvarter. 198 Vi trækker vejret instinktivt, vort stofskifte fungerer instinktivt. En rent
instinktiv handling rummer ingen intelligens, hvorfor der i planteriget ikke forekom-
mer nogen form for tænkning, hvorimod ubehag og behag kan registreres.
Tyngdeenergi, i hvilken vort egos trang til selvrealisation befinder sig. Denne energi
kendetegnes ved ihjelslagningsprincippet såvel på det grove fysiske plan med dyr, der
spiser hinanden, og mennesker der spiser dyr og derudover i krige og slagsmål slår
hinanden ihjel såvel som på det mere sofistikerede psykiske plan, hvor vi verbalt går
198 Første kvarter, tiltagende fra ny til halvmåne, ses som sejl i højre side. Andet kvarter, tiltagende
fra halvmåne til fuldmåne. Tredje kvarter, aftagende fra fuldmåne til halvmåne, ses mindskes i højre
halvdel. Fjerde kvarter, aftagende fra halvmåne til næ, i slutfasen som sejl i venstre side.
243