At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

gange, blevet ædt eller udtørret af solen; men hvor en vilje til at ville videre i
evolutionen var afgørende for vore handlinger. Når vi således nu i frontallappens
tidsalder skal afgøre noget, som vi har svært ved at tænke os til, spekulere os til, fordi
den mængde information, der er ophobet i de forskellige centre, ikke er tilstrækkelig
til at vi logisk kan tænke os frem til den rigtige løsning, får vi hjælp netop her, hvis vi
tør give slip og slappe af. Fordi vi har et kæmpelager af ubevidste erindringer om
situationer, hvor vi forbandt os med formålet med evolutionen – og med vort livs-
projekt – og trodsede farer for at komme videre, er det min hypotese, at vi netop på
sådanne steder når frem til en afklaring, og at denne afklaring sker på et plan, hvor vi
er i forbindelse med den røde tråd i selve evolutionen. Meningen med livet. Også
selvom vi slet ikke er eller kan være bevidste om den. Har man følelsen af, at denne
afgørelse er rigtig uanset hvad, fordi man ved, at hele universet er med én i den,
oplever man en form for flow. Her er i hjernemæssig sammenhæng tale om en
proces, hvor den villende iagttager, dirigenten, kaptajnen, i frontallappen lytter til det
dybeste instinktive behov, og tager sig af det. Her er bevidstheden i kontakt med ens
allerinderste, hvilket er afgørende for, at pinealkirtlen sender signaler til binyrerne om
at producere den type belivende og saliggørende stresshormoner, som hører til i det
pyrokatechine stresshormonsystem. Herunder melatonin. En lignende proces kan
forekomme under lytning til klassisk musik. Dette kommer vi mere ind på i næste
afsnit. Eller under søvnen mellem midnat og 03, hvis man vel at mærke i dette tids-
rum er i dyb søvn. Også dette kommer vi tilbage til senere.
For at denne villende iagttager, dirigenten, overhovedet kan være aktiv, peger
kognitionsneurologien imidlertid på, at nogle andre betingelser også skal være til
stede. To af de tre øvrige pandelapper skal nemlig også være aktive. Parietallappen,
også kaldet designerlappen, som udvikles, når man beskæftiger sig med form, farve
og rum, og temporallappen, som beskyttes og udvikles, når man sætter ord på den
størst mulige mængde af kompleksitet, som man kan rumme. Billedkunstnere og
designere har som regel en veludviklet parietallap og forfattere en veludviklet tempo-
rallap, men for at frontallappen skal være aktiv, er det altså ikke nok at en af disse
lapper er stimuleret og aktiveret. Begge skal være det. Den fjerde af lapperne, occi-
pitallappen, tyder meget på har med lyd at gøre, men det er mig bekendt endnu neu-
rologerne uvist, præcis hvordan den stimuleres og hvilken rolle den spiller. 32
Min hypotese er imidlertid, at årsagen til, at rene toner skaber harmoniske
geometriske mønstre, 33 først kan findes, når vi ret forstår og kan udnytte dette
potentielle sæde for forståelse af det mest abstrakte i vor verden: Lyd.
32 Meget indikerer imidlertid, at visse typer musik stimulerer flowtilstande og andre blokerer for
dem, rock bl.a.. Interesserede henvises til Greg MacRays rapport Hvordan påvirker musikken dine
børn, samt Elizabeth Clare Prophets Lydens og rytmernes hemmelighed.
33 Se herom f.eks. H.C. Ørsteds afhandling om klangfigurer, eller Hvilket Spor af en alt
giennemtrængende Fornuft af Niels Georg Bartholdy, Frimurermeddelelser 148.
45