At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

ligefrem Hader af ethvert Tankesystem, der blot antyder eller minder om denne
Eksistens. 147
Martinus’ ordvalg i forbindelse med interesse for henholdsvis tinder og dale, svarer
ganske nøje til kognitionsneurologernes definition af henholdsvis feltuafhængig og
feltafhængig hjernefunktion. Han peger på det som et naturligt risikofyldt grænse-
område i evolutionen, når intelligensen udvikler sig i et hurtigere tempo end næste-
kærligheden/følelsesenergien. Der får vi den afstumpede materialisme, i hvilken
sjælelig elendighed forsøges afhjulpet med lykkepiller og sovepiller.
Da jeg påbegyndte mine universitetsstudier i 1971, og det humanistiske fakultet var
gennemsyret af en blanding af efterdønningerne af det moderne gennembrud, forstået
på den måde, at humanismens ubestridelige facit rummede Georg Brandes som lan-
dets største geni, og marxister, havde mennesket f.eks. ingen sjæl.
Folk lo ganske enkelt af ens helt utrolige naivitet, uvidenhed og gammeldagshed,
hvis nogen dristede sig til at nævne det formastelige ord sjæl. Universitetet var i
1970’erne ganske enkelt blevet for intelligent og materialistisk til at operere med et
fænomen som sjæl. Fænomenet sjæl betragtedes som knyttet til et univers bestående
af kristen enfoldig barnetro. Mennesket havde derimod en psyke, som Freud havde
vist lod sig undersøge, og den var indiskutabel som toppen af den menneskelige
overbygning.
Dette livssyn ligger imidlertid i grænseområdet til afsporingerne i D-zonen, men lad
os først kigge på afsporingerne fra de lykkelige ægteskabers zone.
Kategori B – og vejen dertil
Fra lykkeligt ægteskab til kosmisk lig
Udgår vi som et tankeeksperiment fra, at vi har haft en lang række inkarnationer i Aområdet,
vil en naturlig konsekvens være, at en form for mættelse af de behov, vi fik
opfyldt der, langsomt gør sig gældende. Kan man slet ikke forestille sig en sådan
tanke, kan man jo i stedet forestille sig en række generationer, hvis mentalitet grundet
ensartet social prægning i den tidlige barndom, stille og roligt bliver én for meget,
147
Martinus: Livets Bog, Det tredje Testamente, Martinus Institut, 1983. (Oprindelig 1944), bd.
IV, stk. 1296, s. 1561.
184