At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

Den kvinde, hvis utopi befinder sig i de lykkelige ægteskabers A-zone, har nemlig
ingen mulighed for at blive lykkelig med en mand i H-zonen. Selvom Roger udover
sin udadvendte karriere ydede mere indenfor hjemmets fire vægge, hvad angår at få
et hjem til at fungere, end en gennemsnitsmand i henhold til alle statistikker yder,
betød alene det, at han ydede mere udadtil end strengt nødvendigt for at forsørge sin
familie, at konen følte sig tilsidesat, uelsket og svigtet. De var få år fra guldbryllup-
pet, førend konen tog konsekvensen af sine uopfyldte behov og gik sin vej for at
realisere sig selv ved at forsøge at finde den rigtige prins på den rigtige hvide hest.
Altså en mand, som prioriterede mentaliteten i A-zonens stammefællesskab.
De modne menneskers zone
Meget tyder på, at antallet af H-mennesker i disse år tager til i aldersgrupperne over
sølvbryllupsalderen. Erfaringer fra de ulykkelige ægteskabers zone iblandet den
modenhed, som erfaringerne og bearbejdelsen af dem giver, medfører for nogle
nemlig ikke bare den tredje alder, der tales en del om i vort samfund, som en alder,
hvor man kan nyde sig selv, samvær med andre og ting, men også den anden ung-
dom, forstået på en sådan måde, at man kan ekspandere i indre fylde i en ny form for
forelskelse, hvor alle dimensioner i hinanden kan genkendes åndeligt bevidst,
hvorved muligheden for at rumme både fortid, nutid og fremtid i øjeblikket, hvilket er
forudsætningen for egentlig tænkning, vokser. Finder et H-menneske nemlig et andet
H-menneske at kunne dele sit modne voksenliv med, er der tale om en anden ungdom
af en helt ny art, således som vi var inde på i biografiafsnittet om den sidste af de tre
store livsepoker, den åndelige, som jo først kunne indfinde sig, hvis man var kommet
vellykket gennem den anden, den sjælelige. Noget tyder således på, at man, hvis man
har talentkerner indenfor E-området, i en sjæleligt ekspanderende livsudvikling kan
komme til at ende sit livsforløb i stor harmoni i H-området.
Martinus taler om, at H-mennesker af den højere åndelige standard endnu er meget få
på jorden. Men når jeg arbejder med barndommen i biografigrupper, og voksne
mennesker beskriver bedsteforældre af den art, som kom til at spille en stor rolle i
deres liv som ledestjerner, hører jeg ofte træk beskrevet, som netop hører til i Marti-
nus´ definition af H-mennesker. Lad os så sige, at der i en vis udstrækning kan være
tale om ønsketænkning, at de bliver lidt mere forgyldt, end et socialrealistisk portræt
af dem ville give anledning til … Tendensen til, at det er bedsteforældregenerationen
og ikke forældregenerationen, der tillægges disse værdier, er under alle omstændighe-
der tydelig og tankevækkende. Bedsteforældre erindres i højere grad for arketypiske
skytsåndsfunktioner end forældre. Men dermed ikke sagt, at ikke også yngre menne-
sker kan udvise kendetegnene for H-mennesker.
235