At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

Ønsker vi os paradis på jord, ved vi nu, hvad der skal til for at lade os inspirere
yderligere til at opnå det, og alt er fra nu af et spørgsmål om, hvorvidt vi vælger at
bruge den optimale viden vi har, eller om vi ignorerer den.
Kognitionsneurologien har påvist, at hjernen, hver gang den befinder sig i en tilstand
af flow, inspireres til holistiske løsninger. Denne viden ligger der, tilgængelig for hele
menneskeheden. I flow-tilstanden, når vi inspireres, i den feltuafhængige tænkning,
finder vi løsninger på samme måde som Herkules. Vi ophører med at handle som
flokdyr, ophører med at gøre noget fordi sådan gør alle andre, men lader os i stedet
inspirere ud fra, hvad vi selv sjæleligt individuelt føler os tilskyndet til, men altid
under hensyntagen til den helhed, som vi er en del af og under individuelt ansvar.
Dette har indenfor esoterikken sit modbillede i projektet i vandbærerens tidsalder,
hvor det enkelte menneske vågner op og inspireres af den tredje højkosmiske impuls,
som stimulerer til bevidsthed om sig selv som en ansvarlig del af klodeorganismen.
Goldberg taler om, at mennesket, når det i begyndelsen af frontallappernes tidsalder,
mærkede højkosmiske impulser, så oversatte dem til, at det var guder, der kontaktede
en. De impulser man modtog fra sit eget højere jeg, fra frontallapperne, oplevede man
som kommende fra en dimension uden for én selv, fordi man stadig fuldt identificere-
de sig med sine instinkter, med erindringsreminiscenserne i krybdyrhjernen og det
limbiske system. I begyndelsen talte altså guderne til én. Måden man modtog på var
stadig dybt præget af udpræget feltafhængig tænkning (i esoterisk terminologi tyrens
tidsalder). Derefter blev det én gud, (i esoterisk terminologi vædderens tidsalder) der
talte til én, hvormed indikeredes et overgangsstadium til feltuafhængig tænkning.
Med de efterfølgende monoteistiske religioner (fiskenes tidsalder) skete der et så
bevidsthedsmæssigt skred, at vi kom til at opfatte os som børn af guddommen, blandt
andet udmøntet i bønnen Fadervor, eller i moderne bibeloversættelse Vor far, hvor-
med vi jo selv blev guddommelige, og endelig vil vi nu i løbet af de næste sekler så
småt kunne komme til at erkende, at guddommen ikke er et ophav, som er udenfor os
og udvælger nogle af os til noget særligt, hvis vi anses for gode nok, men derimod en
kraft, der virker ens gennem alt, og som vi kan komme til at styrke sammenhængs-
kraften i, hvis vi følger dette sammenhængende energisystems love.
Jeg vil gerne understrege, at esoterikken ikke blandes ind i denne mentalitetshistorie
som noget, der er tale om at være tilhænger af eller ej, eller som jeg har til hensigt at
få nogen til at tro på eller ej. Jeg nævner alene den esoteriske tradition, fordi jeg anser
det for at være både inspirerende og tankevækkende, at der tilsyneladende er parallel-
ler indenfor hemmelige tanketraditioner, hvori noget ”anet” overleveres og i ren og
skær iagttagelse i vor tid af hvad der foregår af mere subtile processer i hjernen, såvel
som hvad der hjernemæssigt er gået forud for disse i evolutionen.
Modarbejder vi disse omtalte kosmiske love, vil der nemlig i energisystemet ske
opstadsninger eller fravær af energi og dermed fremkomme ubalancer på samme
måde, som der gør i et legeme, hvor frie radikaler drøner rundt og lever deres eget liv,
377