At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

dom. 253 Men nederst på det orange trappetrin befinder de former for mentalitet sig,
hvis religion bærer præg af fetichisme, altså afgudsdyrkelse af en art, hvor man tror,
at guddommen er i tingen i kraft af et personificeret væsen, 254 idet der i sådanne
begivenheder er tale om, at sansebegavelsen instinktivt registrerer en instinktiv kraft,
som vedkommende så opbygger en forestillingsverden på baggrund af. Denne af-
gudsdyrkning har som karakteristika, at guden betragtes som en ting udenfor en selv.
Wodoo og runemagi hører derfor også til her. I sin moderne form er det imidlertid det
narcissistiske menneskes dyrkelse af egen tingslige iscenesættelse, der er mest frem-
trædende.
Dernæst kommer de store monoteistiske trosreligioner, hvori der er en tro på Gud
som en kraft, der virker gennem helheden og endelig det tredje stadium, hvor man
ikke tror men ved …
Det Martinus kalder dødsbefordrende tankearter kulminerer i det orange. Herunder
hører bl.a. skinsyge, brødnid, begærlighed, bedrageri, had, hævn, magtsyge. Er disse
følelser til stede, er der således, uanset hvilken religion sansebegavelsen måtte tilhø-
re, tale om talent indenfor et område, hvor der ikke er nogen mulighed for at have
bevidsthed fælles med kærlighedens kosmiske tankekombinationer. Anarkiet hører
også under dette område. Om det skriver Martinus følgende:
Magtudfoldelse uden retfærdighed er absolut ikke kultur. Det er – anarki.
Så længe jordens nationer eller stater hver især mere eller mindre endnu kun
eksisterer i kraft af den overlegne militære styrke eller krigsmagt, de kan præstere
over for andre nationer og stater, og derved kan undertrykke disse og tilegne sig
fordel heraf, er jordens menneskehed således bastet og bundet i et alle stater
omfattende verdensanarki. Anarki er igen det samme som voldsherredømme. Det
er junglebevidsthed. Det er de stærkere væseners retsløse undertrykkelse og
udnyttelse af de svagere. I den menneskelige jungle er dette retsløse magtprincip,
grundet på den fremskredne menneskelige intelligens men manglende
næstekærlighed, så genialt skjult eller camoufleret, at det ligefrem kan misforstås
og opfattes som virkelig retfærdighed. Vi har set, hvorledes menneskene vildledt af
denne falske retfærdighed har ført diktatorer til magten, der i særlig grad var
specialister i udnyttelsen af dette retsløse magtprincip. (…) Og vi har erfaret, at
stordiktatorerne beordrede millioner af menneskers død og lemlæstelse, og trods
dette ligefrem blev æret og tilbedt som guddomme af millioner af desillusionerede
253
Jævnfør f.eks. Bent Melchiors udtalelse om det messianske projekt som et alment menneskeligt
projekt i denne bog s.35 samt den mundtlige tradition indenfor jødedommen, som Stefan Einhorn
refererer til i sin bog Den sjunde dagen, som dybest set vel er en moderne udlægning af den gammeljødiske
mystiske tradition knyttet til Kabbalaen, udviklingsvejene indenfor livets træ, der jo
ifølge skabelsesberetningen ligesom kundskabens træ befandt sig i Paradisets Have.
254
F.eks. støtterne af Odin, Thor, Freya o.s.v. i den nordiske mytologi, totempælene i den indianske
kultur o.s.v.
323