At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

fejltagelser, kan man få grænseløst stort besvær med at kunne sætte grænser og sige
nej til noget, man egentlig ikke har det godt med. Dermed kan man komme til at gøre
sig selv til offer, medens man på en gang både ’redder’ andre og selv i amyg-
dalakapringer gentager offerets rolle.
Man kan godt sige, at definitionen på en skytsånd netop er, at han redder andre ved at
ofre sig selv. Og det kan han have det godt med at gøre, fordi han ved, at livet er evigt
og at hans ’selvopofrelse’ er en illusion.
I henhold til martinuskosmologien, er netop det at give sit eget liv for at redde andres
liv en handling, som afstedkommer voldsom vækst i talentkernerne for næstekærlig-
hed, svarende til, hvad man i livets almindelige skolegang normalt bruger flere inkar-
nationer på at opbygge - men vel at mærke naturligvis kun hvis det gøres af egen fri
vilje. Sker det uden autonomi i en tilstand af lydighed, er sagen en helt anden, da man
så vil gøre det under modstand fra egoet, som i næste inkarnation vil bringe dette
talent for modstand med sig og dermed også talenter for mistillid. Et sådant mønster
anser jeg for at være karakteristisk for den type islamistisk socialisering, som resul-
terer i potentielle selvmordsbombere og hører til i afsporingernes G-zone.
Selvopofrelse og selvopofrelse er således to helt forskellige fænomener, afhængigt af
om den foregår i H-zone eller i afsporingernes zoner.
Men skytsånden er, som også selve ordet skytsånd tilkendegiver, voksen, idet det
åndelige hører til i den voksne sfære, mens barnet ikke har nogen mulighed for at
være åndeligt bevidst om, hvad det gør, og derfor dybest set ikke træffer et mentalt
eller åndeligt funderet valg.
Dette er årsagen til, at jeg dybest set anser det for at være et tegn på et lettere invali-
deret samfund, når Tora lyser op i det. Det ville være ønskeligere, hvis hun kunne
vente med at lyse op på denne måde til hun var i det mindste omkring 21. Det siger
sig selv, at faren for ellers at komme til at leve et liv, hvori hun i følelsesmæssigt
slaveri kommer til at varte alverden omkring sig op og i dybt stresset tilstand brænder
sit eget lys op, inden hun bliver bevidst om, hvad det var for en flamme, er meget
stor.
Ungdomskultur generelt uden H-værdier – men redskaber til
udvikling af dem findes
Kigger vi på ungdomskulturen i den vestlige verden, er der ikke megen tendens at
spore fra H-zonen. Tidens fokusering på krop og ikke ånd indikerer tværtimod, som
tidligere nævnt, afsporingernes domæner.
Har man en indre stærk trang til at bevæge sig videre ind i H-menneskets zone, findes
der imidlertid i vor tid en række hjælpemidler i form af pædagogiske redskaber. Et af
237