At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

Endelig er virkelighedens verden sådan, at få er rent det ene eller det andet. De fleste
mennesker fremstår som udtryk for dette paradigmeskift på en sådan måde, at de
rummer ingredienser fra begge kategorier. Dermed mener jeg, at reminiscenser i
krybdyrhjernen, som i ekstrem grad er aktive i B-, D-, F- og G-zonen undertiden
popper op på den offentlige verdensscene og aktiveres i zoner, der ellers hører det
postuleret ideale til, således at den offentlige mening kan manipuleres til at opfatte
cortisole delpersonligheder som pyrokatechine – og paradoksalt nok også omvendt.
Lad os engang prøve at rubricere, hvilke tankeklimaer der hører til hvor, og have i
baghovedet, at livet ikke er statisk. Ikke så meget afhængigt af hvad der sker som af,
hvordan vi bearbejder det der sker, kan vi befinde os i det ene eller det andet stress-
hormonsystem. Det væsentligste i denne forbindelse er, at vi kan se, hvorledes det er
tanke- og følelsesklimaerne der bringer os i enten den ene eller anden retning, og at vi
selv kan gøre os til bevidst skaber af et liv, hvis vi er bevidste om, hvad vi aktiverer.
Ønsker vi at bevæge os i retning af det færdigt udviklede kristusvæsen, eller det
Rosenberg kalder giraf-bevidstheden, fordrer det, at vi indenfor samtlige livsområder
bestræber os på at iværksætte tiltag, som er empatiske overfor, hvad den størst mulige
kompleksitet, vor helhed, har behov for. Her er tale om en balancegang, hvor det er
vigtigt at holde tungen meget lige i munden, da man nemt kan fristes til at lade sig
dumpe ned i en grøft af feltafhængighed, hvor man i medlidenhed med en person
eller et stammefællesskab kan komme til at handle imod helhedens velbefindende.
Der er således stadig diskussionen om, hvorvidt det var rigtigt eller forkert af Jyllands-Posten
efteråret 2005 at bringe de 12 muhammedtegninger. Hvorvidt man
gjorde det bare for at provokere, eller hvorvidt man anså det for at være nødvendigt.
Her er vi atter inde i problematikken, som jeg nævnte i forbindelse med, hvorvidt
Bush handlede af nødvendighed eller af fri vilje, og vi ser atter, hvorledes man bruger
argumentet, at hvis noget er gjort, fordi det er strengt nødvendigt (i betydningen at
man har været så presset, at den fri vilje er sat ud af drift), så er tilgiveligt og i orden,
hvorimod samme handling, hvis den er foretaget, fordi man af bedste overbevisning
har tillid til, at det er gjort for at bringe verden fremad mod idealet fred på jord, så er
fordømmeligt. Fordømmeligt, fordi man har såret nogen derved. Krænket nogen, kal-
des det af mange, derved.
Man vil altså hellere have en leder, der ikke ved hvad, han gør, end en der ved, hvad
han gør.
I terminologien fra kognitionsneurologien kan man således sige, at vi har magtfulde
mænd og kvinder, 326 der siger, at hvis noget er gjort i en amygdalakapring, så er det
helt forståeligt, men hvis noget er gjort ”bevidst”, altså af fri vilje, i frontallapaktivi-
tet, så er det skændigt. Dermed siger de: ”Hellere tage udgangspunkt i feltafhængig-
hed end i feltuafhængighed”, hvormed folks hjerner styrkes i at tænke feltafhængigt,
326
Blandt andet 22 pensionerede ambassadører og en tidligere udenrigsminister, Uffe Elleman
Jensen.
380