At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

cortisole til det pyrokatechine stresshormonsystem. Mere om det når vi kommer til Jvæsenet.
På A- og B- samt C-stadiet er man moralsk og etisk endnu slet ikke udviklet til over-
hovedet at kunne rumme en sådan tænkning, og selve energien og kraften, frekvens-
niveauet i denne brændende ild, er af en sådan beskaffenhed, at man, når man kom-
mer i kontakt med blot en perifer grænseflade til den, føler en voldsom frygt og der-
for i sin forestillingsverden, som illusion opstået af denne frygt, ser drager, djævle,
uhyrer etc. der har funktion som dæmning eller tærskelens vogter.
Har man i sit eget tankesystem synkroniseret sig med den store fornuftsorganisme,
eller er ens indre mentale aksehældning synkroniseret med vor klodes, således at vor
behovstilfredsstillelse ikke sker på bekostning af andre levende væsener, er der ikke
længere nogen dæmning eller vogter og dermed heller ingen fjendebilleder eller no-
gen eller noget, der kan skræmme en.
Forskellen på psyke og sjæl illustreres endvidere meget tydeligt i Jesu eksempel i
lidelseshistorien, idet han, når han skærtorsdag aften i Getsemane Have beder om, at
lade denne kalk gå mig forbi, hvis det er muligt, taler ud fra bevidstheden i sin psyke,
men når han siger henholdsvis tilgiv dem, thi de ved ikke hvad de gør og senere det er
fuldbragt, taler med sin sjæl.
Møller skriver videre:
Men da disse 154 endnu er alt for små og trange i menneskets sind, giver de ikke
tilstrækkeligt afløb, og kildevældets kraft vil før eller senere presse så hårdt mod
den kunstige dæmning, at denne til sidst brydes, og det naturlige kildevæld er
forvandlet til hæmningsløse strømhvirvler, der fosser frem og fører meget med sig
på sin vej. På skemaet er dette kendetegnet ved den pil, der efter at have ramt
’rørets’ højre ydervæg slår over mod den venstre side, det er munken eller nonnen
eller mænd og kvinder, der uden specielt klosterløfte har levet lang tid i unaturligt
cølibat, der nu ’tager revanche’ og gør det så hæmningsløst, som en udhungret og
tørstig ørkenvandrer tager for sig af goderne, når han pludselig står over for mad
og drikke. Og lige som ørkenvandreren let udsætter sig for at ødelægge sine indre
organer ved overdreven frådseri efter den lange faste, udsætter disse fra Aområdets
ydergrænse pludselig mod B-området svingende væsener sig for at
fordærve al naturlig seksualisme, ikke blot gennem kønssygdomme og hvad dertil
hører, men også gennem et overeksponeret seksualliv, der fører dem mod de
seksuelle afsporingers forskellige former for ’helvede’. 155
154 Disse kanaler, som Martinus refererer til, svarer i vor terminologi til den tilstand af inspireret
flow, man kan befinde sig i, når man er totalt fri for amygdalakapringer, og man dertil ikke er
begrænset af tænkning i feltafhængighed.
155 Mogens Møller: Skæbnen og den seksuelle Polforvandling, s. 16.
194