At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

og fortæller ham om. Seksuelle situationer, som udvikler sig sadomasochistisk
dødeligt voldeligt, og i hvilke der er en offer/bøddel dimension, som, alt andet
ufortalt, er mest karakteristisk ved at være totalt blottet for eros. 58
Lad os kigge på, hvad der sker i disse år.
Personligheden begynder at vågne, og den måde opvågningen foregår på er afgørende
for, om man får forberedt sig på at blive voksen eller forbliver i en pubertetspræget
protestholdning overfor alt det, man oplever som en autoritet. Ungdommens karakte-
ristiske problem beskrives af Rümke 59 som et ”provisorium”, fordi man endnu ikke
har slået rod eller fundet en destination. Man er endvidere fyldt med bristede illusio-
ner, fordi de idealer, man i sin fantasi gennem den forrige periode havde så let adgang
til, nu ikke længere er tilgængelige.
Med opvågningen i puberteten konfronteres man med ét med den barske virkelighed.
Det lader sig ikke længere gøre at kompensere i dagdrømmeri, for jeg-realisationen
trænger sig på som det mest påtrængende tema, og alt tyder på, at det kan få fatale
følger, hvis denne selvrealisationsproces ikke foregår på en måde, hvor sjælens op-
vågning forberedes.
På det rent biologiske plan er opgaven at tage sig af den vågnende seksualitet, og
Lievegoed peger på faren ved ikke at få denne sanselige og biologiske seksualitet
sammenkædet med den sjælelige kærlighed, med eros.
Künkel 60 går meget detaljeret ind i den betydning, som den sjælelige eros har for
ungdomsårene. Han skriver, at sjælen begynder at lyse op gennem det andet menne-
ske, gennem verdenen i det andet menneske, når det åbner sig for eros. Her er tale om
en indfaldsvinkel til ungdommen, som indikerer, at individet i denne livsfase lever
meget stærkt indefra og ud. Lievegoed er enig med ham i, at livet, som det opleves i
denne fase, helt og holdent beror på oplevelsen af realiteterne og ikke på disse realite-
ters objektive betydning. Skal vi oversætte denne formulering til kognitionsneurolo-
gernes terminologi, må vi konstatere, at fasen i ekstrem grad er karakteristisk ved at
være domineret af amygdalakapringer. Skæbnen kommer således indefra, idet den
afgøres af ens vurderingsmåde, som er afhængig af de følelsesmæssige erfaringer,
man har, men opleves udefra, fordi man ikke er bevidst om, at man dømmer sin
omverden men tværtimod tror, at der kun er én sandhed, og at den udmærker sig ved
at være ens egen synsmåde. Dette indebærer bl.a., at enhver, der står jeg-realisationen
i vejen, vil være at betragte som et fjendebillede. Guardini 61 fremhæver, at man i
denne periode bevidst vil være nogen, som er ulig alle andre, og at denne alders
specielt vitale drivkræfter understreger og intensiverer udviklingen. Han understreger
endvidere, at denne vitalitet kombineret med manglende erfaring om virkelighedens
seje modstand forårsager en brist i virkelighedsfølelsen, som fremmer tendensen til,
58 Eros forstået som livslyst.
59 Rümke, H.C: Die Lebensabschnitte im Leben des Mannes, Køln, 1974.
60 Künkel, F: Die Lebensalter, Konstanz, 1957.
61 Guardini, R: Die Lebensalter, Würzburg, 1967.
93