At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

umiddelbart ikke forstår hinanden, kan de vel at mærke sige noget som er sandt. Og
den kristne praksis, altså det handlemønster af etisk og moralsk karakter, som kristen-
dommen appellerer til, at den enkelte bestræber sig på at udøve, og gennem f.eks.
kontemplation og meditative øvelser endvidere giver anvisninger på, hvorledes lader
sig udvikle, orienterer sig mod det samme mål som buddhismen: Fred på jord.
Årsag og virkningsforholdet – og idealet
Der er vel ingen religiøst forankret national praksis, der for tiden spiller en rolle så
diametralt modsat den muslimske, som netop den tibetanske buddhismes. For den
opererer overhovedet ikke med et begreb som fjendebillede. Fjendebilledet er i
buddhismen blevet til årsag, og årsagen er vel at mærke altid i en selv og kan aldrig
skyldes det ydre. Hvor man i den islamiske tradition fører kampen i det ydre, føres
den således i den buddhistiske i det indre. 222 Lad os kigge på en definition af buddh-
istiske veje, som Dalai Lama selv har accepteret formuleringen af:
Det er overordentligt vanskeligt at afgøre hvilke af de mange skrifter i
buddhismens kanoniske bøger der virkeligt går tilbage til Buddhas taler. (Der er
over 100 tykke bind i den tibetanske kanon der tilskrives Buddha). Ikke desto
mindre er det muligt at udskille visse grundbegreber der er kernepunkter i
Buddhas spirituelle budskab. Buddha belærte om en vej til befrielse fra lidelse der
kræver en dyb forståelse af eksistensens natur. Han så eksistensvilkåret som et
evigt kredsløb af utilfredsstillelse og mente at nøglen til kredsløbets ophør var
indsigt i dets sande natur. For Buddha var forståelse af dynamikken i årsag,
betingelse og virkning af afgørende betydning for menneskets spirituelle søgen.
Intet opstår uden en årsag, og når først alle betingelser er til stede, er der intet
der kan afværge følgerne. Ifølge Buddha er hovedårsagen til vores uendelige
lidelseskredsløb vores dybt indgroede klyngen os til forestillingen om et ufor-
gængeligt ’selv’. 223 Denne klamren giver plads for en hærskare af dårligdomme –
især knytning, had og uvidenhed – og skaber derved grobund for et forvirret
psykologisk og emotionelt liv. Knytning til dem vi opfatter som stående dette
222 En illustration af dette er f.eks. at Osama bin Laden har Dalai Lama på sin dødsliste, fordi han
anser ham for at være overhoved for en hedensk trosretning.
223 Min fremhævelse, LvSM. Se endvidere hvorledes vi i konstruktiv kommunikation i kapitlet om
praktisk anvendelse af ikke-voldelig-kommunikation på store kompleksiteter giver denne
forestilling empati og når til det resultat, at forestillingen, set i lyset af martinuskosmologiens
udlægning af det samme uforgængelige selv, lader sig gøre at operere med uden dermed at give
plads til ’dårligdommene’.
284