At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

ekvisitter om de partnere der bruges som objekt for den andens begær) er i tilta-
gende, og at tendensen er der på bekostning af det mentale og følelsesmæssige
fællesskab, eller hvad vi i denne bogs terminologi også kalder den sjælelige og
åndelige kærlighed. (Den vi i biografiafsnittet om værdikrisen hørte om, at der gerne
skulle skabes fundament for, mens man er i trediverne, og at det kun kunne ske
gennem transformation af ungdommens forelskelse, således at man i kraft af total
ærlighed begynder at få kontakt med hinandens sjælelige kvaliteter).
Han peger endvidere på årsagerne til de abnorme adfærdsmønstre for at ligge i
socialiseringsmønstre i barndommen, hvor omsorgssvigt, misbrug og overgreb
spiller ind som elementer, der har været i tiltagende, siden velfærdsbølgen satte ind
for alvor i tresserne. Sådanne oplevelser i barndommen skaber angst for nærhed i
voksenlivet.
Hvad vi i biografikapitlerne om barndommen således pegede på som afgørende for
en sund livsudvikling, ser det ud til, at der er bevidsthed om ikke eksisterer i tilstræk-
keligt omfang i den socialisering, der dominerer i vort samfund nu.
Som en væsentlig del af forklaringen peger han også på, at mange integrerende
faktorer i vort samfund er forsvundet og nævner kongehus, tro og fædreland. Den
frihed vi derved har opnået, peger han på har en pris, og for nogle mener han, at den
øgede personlige frihed betyder, at de bevæger sig rundt uden mål, hvilket ofte er
fulgt af en følelse af usikkerhed og indre tomhed, som man - oversat til denne bogs
terminologi - så forsøger at udfylde ved fysiske grænseoverskridelser af henholdsvis
de normer, der hersker i A-zonen og i C-zonen.
Besynderligt, men yderst tankevækkende, finder jeg det imidlertid, at han udtaler, at
den hjælp, som disse mennesker har fornøden, består i at kanalisere deres behov for
at udleve lysterne på et fysisk plan over i alene at foretage grænseoverskridelserne i
fantasien. Al forskning i, hvordan hjernens talenter udvikler sig, peger nemlig, som
tidligere nævnt, i retning af, at alene det at forestille sig noget i sin fantasi udvikler
talentet for at gøre dette. Forestiller jeg mig i min fantasi f.eks. at jeg slår min partner
ihjel og parterer ham og spiser hans kønsdele, er faren for at jeg en dag gør det, stør-
re, end hvis jeg ikke har de fantasier. Jo mere man fantaserer om noget, desto større
en rolle spiller det i ens forestillingsverden. Og den delpersonlighed, som ’man’
(vejledt af den psykolog, der giver en gode råd for at slippe ud af lidelsen) lader gøre
seksuelt abnorme ting i fantasien, hjælper man dybest set til at kapre sig.
Her er for mig at se således tale om en måde at forsøge at afhjælpe problemet på,
som er opstået i en kapring hos forskere/behandlere, der hvad dette angår tænker i
feltafhængighed, og er druknet i den detalje, at problemet kun kan løses ved at blive
udlevet på en eller anden måde. Det er som om man ikke søger at finde årsagen til
surrogatbehovets opdukken. Dette anser jeg for at kunne få den konsekvens for vort
samfund, at energiophobningen i B-feltet og D-feltet vil tage yderligere til.
187