At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

han ser, al den betydning, som det har for ham, over at han ikke er urolig af den
grund, han tror, at han ikke er alene om at opleve virkningen af tankerne, at han i
virkeligheden er usårbar og totalt uskyldig, at han ikke er offer, at der er en anden
måde at se verden på, at frelsen kommer fra hans egen måde at tænke på, at ethvert
problem der erkendes også løses, at der intet er at frygte, at der ingen grusomhed er,
at han ikke er i fare noget sted i verden til endelig, at det er kærligheden, der er
grundtonen og sandheden.
Nash behøver ikke noget mirakelkursus. Som det geni han er, når han selv frem til
erkendelserne; men de fleste af os er ikke genier og når ikke frem til erkendelserne
uden med lidt hjælp.
Taget i betragtning, at hans ægteskab gennemløber faser, som havde fået de fleste
normale kvinder til at forlade ham, må vi endvidere se i øjnene, at han lever i det,
man i mirakelkurset kalder for et helligt forhold. Et hvor troskaben går hinsides form
og tid. Han er således yderst begunstiget af skæbnen. Sjæleligt altså. På formplanet
gøres han grin med, som han stavrer rundt som noget i retning af en, der gjort i
bukserne. Men i Stockholm efter at have modtaget nobelprisen, og hvor han stadig
stavrer, gør ingen grin. Evighedsaspektet har vundet over formaspektet.
Mirakelkursets hovedpointe gives fire oscars. Overvindelsen af illusionerne i dag-
ligdagen er den eneste vej ind i lykken og det hellige forhold. Men processen fordrer,
at vi i stilhed skal kunne høre os selv gennem omverdensstøjens kaos.
Hovedformålet med de meditative øvelser inspireret af den tredje højkosmiske impuls
er da også at fjerne den mentale og følelsesmæssige indre larmende kaostilstand; ikke
at have fokus på ændringen af det rent fysiske. Metodisk spiller dette en afgørende
rolle, for skal man arbejde på at udvikle en total universel tillid, kan man naturligvis
ikke operere med hverken canceren eller noget som helst andet som fjendebillede.
Man skal derfor kunne lære at være bevidst om, hvad ens indre føler afsky for uden
derved at operere med det som fjendebillede. Man skal bruge afskyen som middel til
konstruktivt at kunne sætte sin kurs i verden uden at støde ind i det man nærer afsky
for. Bruge den som middel til at finde ud af, hvad jeg vil undgå og hvad jeg vil styre
efter.
For at få fremskaffet den indre ro til overhovedet at kunne høre stilheden, må den
støjende tomgangstænkning derfor fjernes, og i denne forbindelse er metoderne,
udviklet af Tomatis og videreudviklet af mange andre, herunder Myskja og forsker-
gruppen knyttet til musikterapi i psykiatrien på Aalborg Universitet, yderst anvende-
lige at udgå fra.
I appendiks 2 kan man finde vejledning til praktiske øvelser.
454