At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

Nogen vil måske indvende, at det vel er så som så med iagttagelsen, idet der er tale
om en iagttagelse, som ikke også kan foretages af andre, idet vi andre jo ikke har
kosmisk klarsyn, men helt holder indvendingen ikke, idet vore naturvidenskabelige
målingsmetoder nu er ved at blive så forfinede, at vi rent faktisk kan efterprøve,
hvorvidt en stor del af hans kosmiske love ”holder”.
Helt oplagt anser jeg det for at være til en begyndelse at forholde sig videnskabeligt
til hans tolv grundfacitter og beslutte sig for at udsætte dem for yderligere forskning,
så længe de ikke kan modbevises.
Martinuskosmologiens tolv grundfacitter
Det første grundfacit han nævner 350 er, at verdensaltet er til, at vi er nødsaget til at
opfatte det som ”noget” der er, og at dette ”noget” er opdelt i grundenergierne, som vi
finder dem i mineralriget (hukommelsesenergi), planteriget (instinktenergi), dyreriget
(tyngdeenergi), det rigtige menneskerige (næstekærlighed = intellektualiseret følelse
og følelsesmæssiggjort intellekt), visdomsriget (intelligensenergi) og det guddomme-
lige rige (intuitionsenergi) samt det, han kalder moderenergien (kreativitetsenergien)
og endelig makrokosmos’ Jeg, det noget, som kun kan defineres ved altid at unddrage
sig definition, symboliseret ved farverne indigo, rød, orange, gul, grøn, blå, violet og
hvid. Det er et grundvilkår for ethvert menneske, at det står overfor dette verdensalt
og bliver påvirket af det, såvel som det reagerer tilbage overfor det. Samtlige af disse
energiers eksistens er videnskaben bekendt med. Samhørigheden mellem energien og
farverne kan ikke modbevises.
Det andet grundfacit er, at dette ”noget” udgør et eneste stort ocean af årsag og
virkning. Der findes intet som helst skabt, som ikke er virkningerne af en årsag, såvel
som enhver virkning bliver årsag til en ny virkning og så fremdeles. Vi har tidligere
behandlet årsags- og virkningsprincippet som et grundvilkår for hele den buddhisti-
ske tænkning og har også behandlet det som et kristent princip (som man sår skal
man høste, den der ombringer ved sværd skal selv ombringes ved sværd etc.). Også
indenfor naturvidenskaben hersker der bred enighed om, at intet opstår af intet, og at
hele bevægelsesområdet, skabelsen eller energiudfoldelsen hidrører fra virkninger af
forudgående årsager.
Det tredje består i, at årsags- og virkningsprincippet udløser sig i et væld af skabel-
sesprocesser, som i deres slutfacit vil være til glæde og velsignelse for alt og alle. Da
mange af naturens skabelsesprocesser imidlertid ikke er færdige, er delfacitterne det
ikke. Jordmenneskene hører således til blandt sådanne ufærdige delfacitter og er
350
Martinus: Det evige verdensbillede, bd. 3, symbol 32: De tolv grundfacitter eller livsmysteriets
løsning, Martinus Institut, 1978.
395