At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

Feltafhængighed indenfor journalistikken som blokering for
overblik
Informationer om hvad der sker i verden får de fleste mennesker hovedsagelig via
pressen. Nyhedsformidlingen i TV og radio samt aviser spiller således en langt større
rolle i prægningen af det samfundsmæssige bevidsthedsniveau end egentlig viden-
skab om de berørte emner.
Det er muligt, at journalister har som formål at foretage objektiv journalistik, og det
er også muligt, at de tror, de gør det. Men er en journalists bevidsthedsniveau
feltafhængigt, er objektiv journalistik en umulighed. En feltafhængig bevidsthed vil
nemlig anskue enhver situation med en vinkling, der er afhængig af tidligere
oplagrede informationer i de pågældende enkeltområder i hjernen, og historien vil
således blive overskygget af det pågældende felt, journalisten på indeværende
tidspunkt er aktiv i. En feltafhængig journalist formår altså ikke at forholde sig frit,
åbent og konstruktivt i nuet til en given situation, men forholder sig derimod ud fra
felter, hvori aktiviteten er afhængig af, om han på et overordnet plan tidligere har
oplevet at skulle flygte, angribe, forsvare sig eller er gået i chok over en tilsvarende
”historie”. Derfor sker det, at vi undertiden oplever journalister overhøre det svar, en
interviewet giver, og holder fast i, at vedkommende har sagt det, journalisten tror, han
har sagt.
Da journalisten endvidere har muligheden for at få det sidste ord, falder der under-
tiden en dom, camoufleret som en ironisk, sarkastisk eller humoristisk replik, som på
subtil vis formår at forføre publikum ind i et bestemt felt af angreb/forsvar/flugt/apati.
Dermed kan folket på subtil vis føres ind i og fastholdes bevidsthedsmæssigt i en
form for feltafhængighed, som umuliggør bevidsthedsmæssig udvikling og i sin
dybeste konsekvens kan bringe seere, lyttere og læsere uden autonomi ind i en form
for kollektiv demens.
Jo mere intelligent den feltafhængige journalist er, desto effektivere er den sublime
forførelse og manipulation.
Et eksempel er f. eks: ”Kerry sagde, at han aldrig ville føre krig med mindre det var
nødvendigt; og folk jublede.”
Selvfølgelig kan man indvende, at journalisterne, som bringer nyheden jo ikke selv
har fundet på, hvad Kerry siger, og at det derfor udelukkende kan være ham, der må
stå til ansvar for udtalelsen, og at den intet kan have med journalisterne at gøre. Men i
enhver nyhedsredaktion foretages der en udvælgelse, som er afhængig af den målsæt-
ning, man ubevidst eller bevidst har. Er man ikke bevidst om målsætningen, er der
tale om feltafhængigt redaktionsarbejde, som i denne sammenhæng forekommer mig
vældig interessant at kigge på. For sammenligner vi situationen for et givent feltaf-
hængigt menneske, der på en tømmerflåde driver hid og did i alle retninger, fordi der
17