At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

impuls, som kørte disse to vehikler, og som formår at bruge deres spirituelle
erfaringer i et kosmologisk perspektiv.
Jesus har således i Forklarelsen på bjerget et møde på et så højfrekvent plan, at
disciplene slet ikke kan begribe det. Han forklares, men beskrivelsen tyder på at
disciplene er forvirrede. Hvorfor er de så med, når de tilsyneladende alligevel ikke
forstår noget af, hvad der foregår, kan man spørge sig.
Ud fra en esoterisk betragtning er svaret, at de dermed oplever en indvielse.
Indvielser forstået i esoterikkens tradition
Det er ganske umuligt at tale om de kosmiske impulsers funktion, hvis ikke man
forsøger at forstå dem i lyset af esoterikkens mentalitetshistoriske erfaringer med
dem.
Der oplyses i forskellige traditioner om mange varianter af indvielser, men der er
nogle træk, som er sammenfaldende indenfor samtlige kristne esoteriske traditioner,
og som jeg derfor vil nævne. Der er tale om en udviklingsrække af indvielser på fem;
og for god ordens skyld vil jeg understrege, at der ikke er tale om indvielser, som
andre kan forestå. De indvielser, som der er tale om her, har intet at gøre med indviel-
ser hos frimurere eller i andre sammenhænge, hvori der indgår ritualer, som menne-
sker står for. Der er alene tale om aldeles spontane oplevelser, som er karakteristiske
ved at komme som lyn fra en klar himmel for den enkelte. Det specielle er imidlertid,
at selvom den indviede ikke kender til indvielser, aldrig har beskæftiget sig med dem
og ikke er spor interesseret i dem, ved han præcis hvad det er, der er sket, når det er
sket. Han ved, at der er tale om indvirken fra en impuls, som ikke er menneskelig og
ved, at han er forbundet med et projekt, som han fra nu af er forpligtet i forhold til.
Her er således tale om en impuls, der er tæt beslægtet med den såkaldte kategoriske
imperativ. 309
Den første har som kendetegn: Kvælning af slangen. Den opleves som foregående på
det fysiske plan, men der er ikke knyttet negative følelser til den. Drabet af slangen
skyldes således ikke følelser af had eller hævn eller fjendskab, men derimod en rent
mental mæthed af at have den i tankeklimaet. Man orker simpelthen ikke at skulle
forholde sig til den længere.
Vi kender den arketypiske begivenhed fra et utal af hellige legender. Stærkest står
den i legenden om Sct. Georg og dragen. Sct. Georg har sværdet som symbol, lige-
som ærkeenglen Michael og repræsenterer i materien på jordisk plan, hvad Michael
gør på det kosmiske plan: Død over det onde! Man kunne således sige, at Sct. Georg
309 Filosoffen Kants betegnelse for det højeste moralbud.
353