At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

Perioden fra 0 til 7 år - skabelse af fundamentet for tillid
Det absolut afgørende for denne første periode i barnets liv er, at barnet som ud-
gangspunkt spejler sine omgivelser. I lyset af de gennemgåede spejlingsteorier kan
man sige, at barnet er prædisponeret til at spejle progressivt på både godt og ondt, for
det identificerer sig ifølge Lievegoed ganske enkelt med sine omgivelser og skelner
derfor ikke mellem den ydre og indre verden. Som udgangspunkt må man derfor
konstatere, at enhver snak om, at børn i denne aldersgruppe kan være enten artige
eller uartige er det rene vrøvl. Sandheden er, at de, hvis deres omverden er ”uartig”
så spejler den, såvel som de, hvis den er ”artig”, spejler den. De kan ikke af egen vilje
hverken prøve grænser af eller manipulere eller finde på noget som helst negativt
eller destruktivt. De kan bare repetere de mønstre, som de har set andre udvise.
Rent sprogligt afspejles dette måske tydeligst i, at barnet først i to-treårsalderen giver
udtryk for en jeg-bevidsthed ved at overgå fra at omtale sig selv i tredjeperson til at
sige jeg om sig selv. Jeg-bevidstheden er imidlertid netop grundet spejlingen ifølge
sagens natur delvis illusorisk.
Tænker vi på det nyfødte barn og hvad dette barn spejler, hvis det bliver vist omsorg
og får alle primære såvel som sekundære behov dækket, og sammenligner det med,
hvad det spejler, hvis det ikke får sine behov dækket, melder der sig to
væsensforskellige perspektiver for barnets virkelighedsopfattelse og selvopfattelse og
dermed for, hvilket facit man slutter denne periode med på bundlinjen.
Lad os først kigge på, hvad barnet egentlig primært har brug for. For overhovedet
rent biologisk at overleve skal det naturligvis have mad, varme, tøj på kroppen og
ikke udsættes for slag. Men for at barnet rent psykisk også skal kunne udvikle sig
sundt, er der andre ting, der også gør sig gældende. Her peges på sikkerhed, kærlig-
hed, varme, oplevelsen af at føle sig velkommen, harmoni, trofasthed, fortrøstning,
tryghed, fast livsrytme, ro, konsekvens, at kunne stole på.
I de første fem måneder af et menneskes liv, sker der ifølge Lievegoed en stærk
vækst af antallet af hjerneceller, mens de først efterfølgende vokser i størrelse. 41
Udsættes hjernen i denne første periode for underernæring, skades hjernen, og denne
skade kan ikke senere udbedres. Jeg har den hypotese, at mennesker med svære for-
vrængningsmønstre repeterer mønstre fra denne tidligste fase i livet. Lievegoed taler
om, at det er et afgørende problem for udviklingslandene, at børn vokser op med ved-
varende skader, forårsaget af ernæringsbrist og sygdomme i livets første måneder. Og
jeg er enig i, at det er et problem, men betragter man netop dette problem ud fra mar-
tinuskosmologiens synsmåde, melder der sig et perspektiv så udvidet, at man næppe
kan tro, at det kan løses alene ved undgåelse af ernæringsmangel og sygdomme. 42
41 Bernhaard Lievegoed: Livskriser – Livschancer, s. 38.
42 Den danske intuitionstænker Martinus skriver i sit livsværk Livets bog, som rummer en
kosmologi, nedskrevet på baggrund af en bevidsthedsudvidelse Martinus havde da han var omkring
tredive år, og som gjorde ham i stand til at se yderst komplekse sammenhænge, at væsener, som
65