At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

Mogens Møller sammenfatter således:
De er i besiddelse af normale hankøns- eller hunkønsorganismer, men da en
livsvigtig organfunktion er sat alt for meget ud af kraft, er de blevet unddraget den
kontakt med deres egen naturlige bærende pols regulerende indflydelse, som der
er brug for på deres nuværende intellektuelle og moralske udviklingstrin og i
forbindelse med deres forelskelsesevne. I stedet for den normale pol, der har
været den dirigerende faktor i utallige inkarnationer helt fra den tid, hvor de hørte
hjemme i det egentlige dyrerige, og som nu gradvis skulle suppleres af den
modsatte pol derved, at dennes vækst udelukkende kom til udfoldelse gennem
større næstekærlighed og intellektuel skabelse, har den modsatte pol nu overtaget
styringen med det resultat, at disse væsener fremtræder som meget feminine mænd
og meget maskuline kvinder. Den fra dyreriget nedarvede tendens hos mennesket
til at forfølge alt, hvad der er ’anderledes’, ikke mindst når de er i flok, vil ofte få
A-, B- og til dels også C-områdets mennesker til at vise ubarmhjertighed mod Dmenneskene,
der kan have svært ved at forsvare sig. Sladder, sensationstrang og
dum nyfigenhed er det, de mest møder fra omgivelserne, der straks er parat til at
stemple dem som perverse og abnorme og enten håne dem åbenlyst eller hviske og
tiske og pege fingre i det skjulte. Disse uvidende forfølgere gør en midlertidig
mental invaliditet, hvis årsag de ikke kender, til en kæmpeabnormitet, og så er de
måske selv, når det kommer til stykket, mindst lige så abnorme, blot på områder
der ikke er så gennemskuelige eller også er mere offentligt ’anerkendte’ end de
ulykkelige D-menneskers.
Et er i hvert fald givet, og det er, at selve deres trang til sladder og forfølgelse
viser, at de menneskeligt set står på et udviklingstrin, der er lavere end de Dmenneskers,
der er udsat for deres intolerance, med mindre disse D-mennesker
selv er sladderagtige og – hvad der hænder – på grund af mindreværdskomplekser
sladrer om hinanden for at drage flokkens opmærksomhed bort fra deres egen
person. 161
Martinus fremhæver altid evigt gældende principper for udviklingsveje og har helt
bevidst undgået at gå i detaljer med hvad der kunne iagttages i hans egen kultur,
mens han skrev i hovedsagelig nittenhundredetrediverne, -fyrrerne, -halvtredserne og
-tresserne. Han ønskede, at mennesker i forskellige kulturer og forskellige historiske
perioder frit skulle kunne gøre brug af analyserne som inspirationskilde og ville ikke,
at ens associationer skulle bindes til den tid han skrev i.
Fokuserer man imidlertid ud fra pressens informationer indenfor emnet på, hvilke
menneskegrupper, der i disse år i højst grad udviser intolerance overfor homoseksu-
elle, er tendensen ganske klar: Egentlig intolerance overfor homoseksuelle forekom-
mer i størst udstrækning indenfor islamiske kulturelle miljøer, og det til trods for at
161 Mogens Møller: Den seksuelle polforvandling, s. 21-22.
200