At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

altså tage parti for eller imod et fjendebillede, og vi styrkes dermed i augias- og
herodesmentalitet.
Vi har her et andet udpræget eksempel på, hvad Martinus kalder moderne farisæisme.
Bevæger man sig mod idealet kristusmentalitet, er vejen nemlig brolagt med prøver,
der gør en bevidst om, at andre ikke kan krænke én med følelser, tanker eller ord.
Mennesker, der kan føle sig krænkede af andre menneskers følelser, tanker og ord,
befinder sig i mentale klimaer, der hører A- og C-kategorierne eller de afsporede
zoner til.
Har man set lyset fra den tredje højkosmiske impuls, ved man, at andre blot kan føle,
tænke og bruge ord, som de nu engang har talenter for, og at de aldrig gør noget af
ond vilje. Så ved man, at ond vilje ganske enkelt ikke eksisterer, men derimod uvi-
denhed, amygdalakapringer og fejltagelser. Mon ikke enhver vil kunne se, at det
dybest set er temmelig ulogisk at tage det som en personlig fornærmelse, at et andet
menneske har anderledes talenter end en selv. Så skulle jeg jo også blive fornærmet
over, at en sommerfugl tillod sig at have vinger, og tage det som et personligt angreb
på mig.
Nogen vil måske indvende, at man da ikke kan sammenligne en sommerfugl og et
menneske. Men graden af logik i denne sammenligning er udelukkende afhængig af
ens talent for abstrakt tænkning. Defineres ens næste, som et hvilket som helst
levende væsen i ens omverden, er sommerfuglen lige så meget næste som et med-
menneske. Og hunden og hesten og krokodillen. Fordi hunden og hesten har mere
udviklede frontallapper end sommerfuglen og krokodillen, opfatter vi imidlertid dem
som nærmere os, og fordi mennesket har endnu mere udviklede frontallapper, bilder
vi os ind, at andre mennesker, hvis de skal være rigtige mennesker, skal være lige
som os. Men den, der er inspireret af den tredje højkosmiske impuls, ved, at således
er det ikke. Han ved, at også vi mennesker alle er på forskellige udviklingstrin.
De muslimer, som føler sig krænkede af, at kunstnere i den kristne kulturkreds bruger
ironi og satire, oplever uden tvivl ubehag derved, men det store spørgsmål er, om det
er vort ansvar.
Krænkelse i kosmologisk perspektiv
Anskuet ud fra den kosmologi, som Martinus har formuleret i sit forfatterskab, som
han har valgt at kalde Det tredje testamente, og som udmærker sig ved så højt et
niveau af logik og stringens, at den, mig bekendt, ikke rummer en eneste selvmodsi-
gelse, er oplevelsen af at føle sig krænket intet andet end en vrangforestilling.
381