10.12.2012 Views

At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Anden fase består i at <strong>for</strong>binde sig med kærlighedsenergi med henblik på at kunne<br />

gennemleve processer af tilgivelse og afkode sig elementer af beklagelse. I denne<br />

fase når den mediterende ind i kilder af uanede ressourcer. Orden begynder at ind-<br />

finde sig. I henhold til Poincarés model er det her inkubationen begynder, hvilket<br />

betyder, at in<strong>for</strong>mationer og muligheder simrer <strong>for</strong> lavt blus. Tankerne begynder at<br />

boltre sig, man har frie associationer og oplever brainstorming. Melatonin begynder<br />

at udskilles. Myelinet, den fedtagtige substans omkring nervebanerne, som neuro-<br />

transmitterne færdes ad, tager til, og hjernen begynder at vågne som holon.<br />

Tredje fase rummer fokusering i absolut indre årvågenhed. Her er mulighed <strong>for</strong> at<br />

<strong>for</strong>binde sig med et kosmologisk viljesaspekt og total overgivelse og hengivelse til et<br />

kosmos, som hverken er uden<strong>for</strong> en selv eller inde i en selv men som netop er univer-<br />

selt. Oplevelsen af orden tiltager. Det er her vi kan få de såkaldte aha-oplevelser, som<br />

Poincaré kalder illumination, og hvor den banebrydende indsigt nås.<br />

Fjerde fase fokuserer på valget af det kosmologiske perspektiv i modsætning til det<br />

kaotiske. I denne fase <strong>for</strong>ekommer de meget afgørende meditationssætninger Hvis jeg<br />

<strong>for</strong>svarer mig selv angribes jeg og Sygdom er et <strong>for</strong>svar mod sandheden. Formår man<br />

i denne fase at vælge ordensdimensionen, kommer man uvægerligt til at betragte sig<br />

selv som medskaber af såvel den ydre som indre verden, og det er, når denne indsigt<br />

integreres på en sådan måde, at den overgår til at være meditativ praksis, at der <strong>for</strong><br />

alvor kommer flow i venstredrejningen, <strong>for</strong>stået som, at man overgiver sig til dét, der<br />

er bedst <strong>for</strong> helheden, i tillid til at helheden er god. Det er min erfaring, at taknemme-<br />

lighed og tillidsfuld livsglæde virker som det mest ressourceaktiverende i denne fase.<br />

De følelsesmæssige stemninger i denne fase anser jeg <strong>for</strong> at være af en art, som er det<br />

optimale en personlighed kan opleve. I henhold til Poincarés model, er det endvidere<br />

først her, eksekveringen kan begynde at <strong>for</strong>ekomme. Først her, vi kan begynde at føre<br />

den nye indsigt ud i handling, hvilket vil sige i trofast vedholdenhed trods alle de<br />

indvendinger, tilbageslag, prøvelser og fejltagelser, som typisk følger med enhver<br />

<strong>for</strong>nyelse, alligevel at tænke underordnet den overordnede universelle tillid.<br />

Femte fase rummer meditationer, som fokuserer på oplevelse af nåde. Det er i denne<br />

fase muligt at opleve meget høje grader af salighed, hvilket det er min hypotese er<br />

den mest fremmende tilstand <strong>for</strong> overgang til det belivende biologiske system, det<br />

pyrokatechine stresshormonsystem. Her er tale om transduale tilstande, hvor velvæ-<br />

ret, eller nådesoplevelsen, er helt upersonlig, absolut mental, kosmisk, sjælelig eller<br />

buddhisk, som man vil kalde den i den teosofiske terminologi. I denne fase styrkes<br />

eksekveringen og bliver til automatfunktion.<br />

Når man befinder sig på det stadium, hvor man er i eksekveringen, kan man ikke<br />

længere føle sig truet. Hvad end der siges til en, som andre måske vil opfatte som et<br />

angreb, vil man høre som et råb om hjælp. Og ens sind vil være opfyldt af tænkning,<br />

som vedrører, hvordan råbet om hjælp vil kunne imødekommes på den bedst tænke-<br />

lige måde. Men i stedet <strong>for</strong> at vurdere ud fra egen <strong>for</strong>tidstænkning, hvad der vil være<br />

hensigtsmæssigst, giver man det til den del af én, som i kursets terminologi kaldes<br />

446

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!