At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

Kategori A – de såkaldt lykkelige ægteskabers zone – fra
dengang mænd var mænd og kvinder kvinder
Kategori A kaldes de lykkelige ægteskabers zone, og det karakteristiske ved den er, at
mænd og kvinder her hovedsagelige er enpolede. Dermed menes, at manden er mand
og kvinden kvinde, og at der absolut ingen afsporing er fra dette urtalent. Urkvinden
tænker Martinus på som principielt rent passiv og modtagende, manden rent aktiv.
(Rent biologisk har vi stadig resterne af det, idet kvinden under normale naturlige
forhold ved undfangelse rent fysisk modtager mandens sæd, hvorved han som princip
er aktivt, hun passivt).
Mogens Møller beskriver dem således:
A-menneskene er ikke særlig intelligente. De kan godt have stærke følelser, men
de er temmelig ensrettede, de lever i deres egen lille verden, hvoraf manden så at
sige er den ene halvkugle, og kvinden den anden. De er stokkonservative i den
forstand, at de ønsker, at alt helst skal vedblive med at være, som det altid har
været (altså som de tror, at det altid har været). De er oftest blindt troende inden
for en dogmatisk religion, og da det her specielt er Vesterlandets mennesker, vi
beskæftiger os med, altså troende kristne. De er småborgerlige, og deres
fællesskabsfølelser indskrænker sig til deres ’egne’. Det vil naturligvis først og
fremmest sige den nære slægt, dernæst meningsfæller og trosfæller i politik og
religion, og – hvis de er tyende – måske deres herskab, og hvis de er herskab,
deres tyende, hvis disse er loyale og trofaste. Lidt længere ude i periferien hører
’alle landsmænd’ med til deres verden som begreb. De elsker deres ’landsmænd’,
især når de grebet af patriotisme står sammen mod en fælles fjende, men i fredstid
kan de ofte have svært ved at fordrage de enkelte individer. Hvordan må det så
ikke være, når det er ’fremmede’ det drejer sig om? De forsyner deres fantasi med
alle mulige forfærdelige egenskaber, der er ’fjender’, ’fortabte’, ’djævelens
redskaber’, ’forbandede’, ’gale’ o.s.v. (…) A-menneskene er monogamt
indstillede, de lever for ægtemage og afkom, de har så at sige hvedebrødsdage
hele livet, og de udgør virkelig ’et kød’ i den forstand, at mand og kvinde har et
legemligt og sjæleligt fællesskab, som udgør hele deres verden, og kun det, der på
en eller anden måde tjener dette fællesskab, er af værdi for dem, alt andet er af
underordnet betydning. 138
Kigger man på vort vestlige samfund anno 2006 og forsøger at iagttage, hvor man
kan få øje på disse værdier, finder vi primært elementer derfra indenfor en anden
trosretning end den kristne, nemlig den muslimske. Siden Martinus skrev sine
analyser mellem 1930’erne og 70’erne, er der nemlig sket det, at de mest sekteriske
138 Mogens Møller: Skæbnen og den seksuelle polforvandling, s.12-13.
175