At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

Denne autonomi eller selvbevidsthed er gennem tiderne endvidere blevet opfattet
som en religiøs indre dimension. Når autonomien har banket på, er det således
gennem tiderne blevet opfattet som kontakt fra guddommen. Nogle af vore kendteste
iagttagere af indre processer har sat ord på opdagelsen. Adam Smith kaldte således i
1700-tallet i afhandlingen Moralske følelser 16 denne indre stemme for den indre
upartiske iagttager, og H.C. Ørsted, som jeg har nævnt før, talte om guddomsgnister,
der forsøgte at opdrage til kristen praksis, noget vi snart kommer til at se nærmere på.
I præfrontale cortex er der således i virkeligheden snarere tale om metakognitive end
kognitive processer, eftersom de ikke refererer til en bestemt færdighed men snarere
til en dirigent, direktør eller kaptajn, som benytter sig af resten af hjernekapaciteten
for at fuldføre et bestemt projekt.
Forskningen har også vist, at det er her selve menneskeligheden har sæde, f.eks.
forårsager den mindste skade i dette område forstyrrelser i personligheden som gør, at
det sjæleligt/personlige aspekt, som har udgjort et menneskes mentale og følelses-
mæssige særpræg, helt forsvinder. Man kan ikke kende personligheden igen. Det er
som om personligheden er væk. Som når fjernsynet er der, men der ikke sendes
gennem det mere, som kursister fortæller mig, at neurologer siger om demente.
Det ser således ud til, at den følelsesmæssige intelligens i høj grad har at gøre med
den, der trækker vejret gennem os, og som vil et eller andet med denne belivelse af
vor krop.
Der er imidlertid i vor hjerne en vældig forhindring for at lære denne vilje at kende,
nemlig amygdalakapringen.
Neurologiens ene store opdagelse - Amygdalakapringen og det
halve sekunds forsinkelse
For nogle år siden, da Thor Nørretranders bog Mærk verden 17 lige var udkommet, var
der stor opstandelse på grund af bl.a. det halve sekunds forsinkelse, som i avisartikler
og anmeldelser dengang blev peget på som en videnskabelig erkendelse, der ville
komme til at bane vejen for intet mindre end et paradigmeskift i vor livsopfattelse.
Men det blev også beskrevet som en foreteelse, der var så abstrakt og uforståelig, at
den ikke var til at fatte for almindelige dødelige og måske netop derfor ikke blev
fattet. Skal man tage teorien om det halve sekunds forsinkelse alvorligt, hvilket der
ikke er nogen som helst grund til ikke at gøre, ændres ens virkelighedsopfattelse
nemlig som ved et trylleslag således, at det, man troede var virkelighed, nu vil vise
sig kun at være en selvskabt illusion, og den sande virkelighed én, der ikke er givet
16 Adam Smith: The Theory of Moral Sentiments, III Indianapolis, 1974.
17 Tor Nørretranders: Mærk verden. En beretning om bevidsthed. Gyldendal, 1991.
26