At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

Han accepterede aldeles mine synspunkter og var fortsat venlig og smilende, men
talte også videre om sit mormonske fællesskab og deres profets liv og ideer.
Der var stadig godt en times tid tilbage af flyveturen, og jeg var bange for, at han
kunne blive ved at tale til vi landede, hvis intet stoppede ham. Men min mand og jeg
havde faktisk vældig lyst til at komme videre med vor bog. Samtidig ville jeg nødig
virke uhøflig på den unge mormonske mand, der tydeligvis havde fundet en vej, som
han var lykkelig for, og af hele sit hjerte fandt glæde ved at kunne dele med andre.
Jeg ville imidlertid heller ikke være i følelsesmæssigt slaveri af denne mormonske
Ældste.
”Nå, men min mand og jeg er ved at læse en bog, som vi gerne vil videre med!” hørte
jeg så mig selv sige i et så imødekommende og venligt tonefald, som jeg overhovedet
kunne etablere. Han spurgte, hvad det var for en bog, og jeg svarede, at det var en
bog, som handlede om, hvorvidt videnskab og religiøsitet kunne gå op i en højere
spirituel enhed. Han svarede, at det da vel nok lød spændende, og lod os være i fred.
Vi vendte tilbage til hvor vi slap lige inden maden blev serveret, og læste:
Andliga insikter kan og ska aldrig pådyvlas oss utifrån som färdiga paket där det
krävs att vi ska acceptera andras tro som om den vore vår egen. Vi måste själva
söka sanningen. Men vi kan ha stor hjälp av att bygga på tidigare generationers
erfarenheter när vi söker efter svaren på de stora frågorna. 252
Vi kiggede på hinanden og kunne ikke tilbageholde en latter. Makroorganismen har
det tilsyneladende med undertiden at lade forsynet gribe ind i ens liv og kommuni-
kere med en, således at sammenhængskraften styrkes, når man har gjort noget, der er
OK – i betydningen følger den røde tråd.
Europa uden spirituelt mål
Er vi ikke i Europa bevidste om, hvad der er vort eget mål, men diffust tiltror mus-
limerne at have samme mål som os, bare fordi vi i en form for kollektiv feltafhængig
tænkning låser os fast i den tese, at muslimer er som os, kan vi brolægge vejen til
fremtiden med stene, der står kaos på, fordi de er lige så tanketomt inkonsekvente
som de stene vejen til helvede som bekendt er brolagt med, dem, der udmærker sig
ved at rumme de gode idéer, som aldrig blev ført ud i livet.
At vi i forbindelse med formuleringen af EU´s konstitution ikke kunne enes om at
have et fælles spirituelt mål, selvom samtlige nuværende medlemslande er erklæret
kristne, dokumenterer dette problem. Europa er ganske enkelt uden et spirituelt mål.
252 Stefan Einhorn: Den sjunde dagen. MånPocket, 2006, s. 104.
320