At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

Den hellige gral er slet ikke en ting, er hverken den hellige kalk, som der blev
drukket vin (Jesu blod) af under den sidste nadver, eller noget som helst andet
tingsligt. Den hellige gral er den forædlende forvandling man gennemgår i det, der i
esoterikken kaldes den buddhiske oplevelse.
Der findes en lille merlinanekdote, som på enkel vis illustrerer det samme. Kong
Arthur, der jo også er en af de store indviede gralsriddere, har som knægt, mens han
er Merlins læredreng, en dag fået herremandens dovne og grådige søn med på slæb,
når han er på vej til sin fritime. Den dovne vil vide, hvad det er, han laver, idet han
har fornemmelsen af, at han foretager sig noget attråværdigt og berigende. Han
mistænker ham for at lave guld, og Arthur fortæller da også, at det er rigtigt, at han
forvandler til guld, således som sønnen har hørt. Han vil så lære det, og når de er
kommet ud i skoven og har fundet Arthurs rolige plet, sætter han et krus frem, som
han byder ham at sidde helt stille og kigge på. Efter en times tid får den dovne
imidlertid nok. Han råber op om, at Arthur har snydt ham, fordi kruset stadig er af
jern, og at det hele er bluf, hvorpå Arthur siger: ”Din tåbe! Det er jo ikke kruset, men
dig, der skal blive til guld.”
Det er ikke vore omgivelser, der skal ændres, for at vi kan opleve forgyldningen,
forædlingen, forvandlingen til et helt nyt virkelighedsparadigme, det er os selv.
Den hellige gral er en realitet, når jeg ved, hvordan det er at tænke og føle som
Kristus.
Vejen dertil kan gå gennem progressiv spejling af en svane, som for Parsifal, men
også gennem progressiv spejling af et krus af jern. Gennem ren og fordomsfri iagtta-
gelse, meditativ iagttagelse, ophæves adskillelsen mellem en selv og omverden, og
miraklet sker. Da forvandles verden med mig.
Forskellen på at være i tankeklimaet med angreb/forsvar, flugt og trækken sig ind i
sig selv, som netop bygger på en oplevelsesvirkelighed, hvor vi dømmer vor omver-
den og tankeklimaet, hvor vi spejler progressivt og ophører at være adskilt fra vor
omverden, er identisk med forskellen på det cortisole og pyrokatechine stresshormon-
system, og dette betyder naturligvis, at den hellige gral omskrevet til moderne sprog
og kontekst er identisk med overgangen fra det cortisole til det pyrokatechine stress-
hormonsystem.
Vi kan heraf se, at hele gralsmysteriet, som spiller en stor rolle i mange legender fra
middelalderen, i virkeligheden er en foregribelse, en anticipation, af den mulighed for
at leve i en ny, kreativ og fredelig virkelighedsdimension, som udvikling af frontal-
lapperne baner vejen for.
Jeg kender ikke til noget sted i det romantiske projekt, hvor mysteriet skildres så
inderligt som i den nævnte begivenhed i Parsifal. Jeg kender heller ikke til nogen
komposition, hvor musikkens klange bliver så subtile, som netop her. Men temaet
findes som sagt også mange andre steder hos Wagner. Tager vi hovedfiguren i
Niebelungens Ring, Odin, og kigger på årsagen til hele udviklingen gennem de fire
operaer, så spiller netop forholdet mellem Odin og hans hustru Fricka, en overor-
58