At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

heds følelse afledt af dommen (afmagt) samt det sande voksne behov, som man via IVK kan få
åbnet vindue ind til. Ved ”målet” ser vi barnets behov for moderens kærlighed transformeret
til den voksne modne kvindes vilje til at kunne give det, som hun ikke selv blev givet som
barn, til den der ikke gav hende det. Vi ser således pivedukkedelpersonlighedens personfikse-
rede had/kærlighedsrelation transformeret til næstekærlighed.
Som det fremgår af ovenstående proces er det afgørende vindue til transformation af
følelsen ensbetydende med et overblik, der ser såvel fortid som nutid og fremtidsmål;
det vil sige, at det er forståelsen af selve kompleksiteten, der er det afgørende vindue
til forløsning.
Opfordringen til at komme i kontakt med kilden til følelsen, anser jeg kun for at kun-
ne efterkommes hensigtsmæssigt, hvis det er det voksne menneskes nutidige bevidst-
hed, der styres fra. Har man ikke denne kaptajn, som den kaldes indenfor kybernetik-
ken, eller dirigent, som den kaldes af Goldberg indenfor kognitionsneurologien,
risikerer man at komme til at drukne i følelsen. Dermed mener jeg, at følelsen kan
overvælde en, hvorved man fristes til at reagere som et barn og udleve følelsen af
vrede og forurettethed overfor moderen, hvilket i uheldigste fald kan resultere i f.eks.
et vredt brev til moderen, hvori hun anklages for de uhensigtsmæssige begivenheder,
hun har været ”skyld” i. At bruge en sådan strategi er ikke konfliktløsende men tvært-
imod konfliktstyrkende og kan ikke på nogen måde anbefales.
Man kan sige, at forskellen på de to reaktionsmåder er lige så forskellig som forskel-
len på de to livsveje, Karen Blixen sætter op mod hinanden i et af sit livs mottoer
Navigare necesse est, vivere non. Det er nødvendigt at sætte sin kurs, ikke at leve.
Betydningen er naturligvis, at egentligt liv, forstået som, at det er lyset fra ordet,
åndeligheden, der råder i én, er ensbetydende med autonomi, med at være vågnet op
som Herkules, ensbetydende med at have hjernens dirigent ved roret, som en større
bevidsthed end den samlede mængde af delpersonligheder, og at dette indebærer et
liv uden kapringstilstande. Eller sagt med andre ord, betyder det, at det for at være et
rigtigt menneske er nødvendigt at befinde sig i det pyrokatechine stresshormonsy-
stem, ikke i det cortisole.
Nedenstående ses et eksempel på, hvordan de øverste delpersonligheder i
styresystemet var fordelt, da Hanne brød ud i gråd over, at moderen havde valgt at
takke ja til broderens invitation. Pivedukken var kaptajn på skuden, og som ansvarlige
styrmænd havde hun dels det femårige barn, der havde behov for sin mors kærlighed,
dels det femårige barn, der levede på illusionen om at få næring fra moderens ros og
dels heldigvis også den voksne kvinde, som midt i afmagten var bevidst om at ville
være lykkelig, og selv ville gøre noget for at blive det, hende, der havde valgt at kom-
me på et kursus for at arbejde med sin bevidsthed.
417