At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

er afhængig af det værdisystem, man ordner fænomenerne efter, hvorimod selve
værdisystemet fastsættes af viljen, som foretager valg og træffer afgørelser. Som vi
har set, er den autonome vilje imidlertid dybt afhængig af, at det er ens eget højere
jeg, der har indtaget kommandobroen i hjernen, således at forstanden ikke bruges af
følelsesmæssige reminiscenser fra fortiden, fortidstanker, der popper op som delper-
sonligheder og kaprer kommandobroen.
Det er min påstand, at man kan gennemleve alle de tre voksenfaser uden nogensinde
at være bevidst i nu’et, og at man forhindrer sig selv i også nogensinde at komme til
at blive det, hvis man beslutter sig for ikke at åbne for det åndelige.
Lievegoed skriver, at vor kultur står på tærsklen til at finde og afprøve nye, selvopda-
gede, åndelige værdier, og at de gamle værdier fra den magisk-mystiske fortid har
mistet deres kraft som følge af rationalismen og er blevet totalt udryddet af materia-
lismen. Det viste sig, at han slet ikke havde ret. For nu, tredive år senere, må man
med et blik på dilemmaerne i vor omverden konstatere, at disse værdier stadig er en
yderst påtrængende realitet i vor hverdag, hovedsagelig den islamistisk berørte, og at
der kæmpes for deres eksistens. Men, som vi skal se i det senere kapitel om den sek-
suelle polforvandling, er denne kamp at betragte som de sidste krampetrækninger fra
en forældet verdensimpuls. Det afgørende for islam som religion er, at den slet ikke
kalkulerer med den enkeltes egen bevidsthed. Der er tale om en hierarkisk struktur,
hvor stormuftaer og imamer ud fra en hellig bog Koranen, og en profet, Muhammed,
definerer hvad mennesker skal udvise lydighed overfor, og hvordan. Muslimer kan
bruge deres forstand i forbindelse med disse processer. Men lige så snart der er tale
om bevidsthed, vil man, uanset hvilken religion, man tilhører, tænke, handle og føle
ud fra egen etik, udvise social kreativitet for at fremme udvikling og fred og have
empati med den helhed man indgår i.
I denne forbindelse, hvor det er det enkelte menneskes udvikling, vi har fokus på, er
det interessante, at vi, først når vi er i denne alder, har mulighed for at nå frem til
bevidsthed om det åndelige element, og at vi, hvis vi afviser at forsøge at gøre det,
risikerer at vedblive med at komme til at handle rent forstandsmæssigt. Men imøde-
kommer vi en frustration, som den vi er vidne til i den muslimske verden i disse år,
med forstandssjæl, hvor elendigheden måske skyldes, at et religiøst instinkt under-
ordnet et stammefællesskab fastholdes i et forældet mønster grundet en amygdala-
kapring, er sandsynligheden for, at vi får konflikten løst, meget lille. For så er der jo
ingen af de frustrerede muslimer, der føler sig hørt.
Mennesker, som har deres fundament i forstandssjælen, har meget svært ved at forstå
mennesker, som har deres fundament i det gamle hierarkiske herredømme, men men-
nesker, som har opnået det, vi i denne sammenhæng definerer som bevidsthed, vil
have et andet udgangspunkt. De værdier, den bevidste finder, er nemlig eksistentielle
værdier. Med dette menes, at de ikke bare accepterer dem som teorier og underbygger
dem som mærkesager, men at man selv ”ER” disse værdier, idet man realiserer dem i
sit personlige væsen.
149