At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

Dalai Lama trækker begreber som fornuft og realisme ind i sine kommentarer til dette
skriftsted. Han siger, at han godt er klar over, at sanskrit-udtrykket karma, slet ikke
bruges i bibelsk sammenhæng, men at han ser det generelle kausalitetsprincip antydet
i disse linjer. Han understreger, at verslinjerne betyder, at handler man på en bestemt
måde, så vil man opnå en bestemt virkning, og handler man ikke på en bestemt måde,
ja, så vil man ikke opnå en bestemt virkning. Han fortæller os således, at bjergprædi-
kenen i bund og grund belærer os om årsags- og virkningsforholdet, om karmaloven.
Han udlægger således Bjergprædikenens saligprisninger på en måde, som folkekir-
kens præster her i landet ser som uforenelig med kristent verdenssyn, nemlig at det er
vore egne handlinger, der er årsag til vor skæbne.
Samtidig må enhver, der kan læse, jo erkende, at det er dét, der står. Handler jeg
barmhjertigt, vil jeg møde barmhjertighed. Det jeg sender ud, får jeg retur. Det, jeg
gør, som kommer til at gælde for andre, kommer også til at gælde for mig selv.
Der er altså visse typer af lidelse, der er modtagelige for løsninger og derfor kan
overkommes. Betingelsen er, fremhæver Dalai Lama, at vi forholder os realistisk og
fornuftsbetonet til lidelsen.
Er der tale om en lidelse, vi selv kommer ud for, vil vi på denne måde måske kunne
blive i stand til at godtage vanskeligheder i takt med, at de opstår, mener han, og
understreger, at en sådan holdning beskytter én, om end ikke mod lidelsens fysiske
virkelighed så mod den unødvendige yderligere psykologiske byrde det er at kæmpe
mod den.
Men betingelsen ligger altså i at holde hovedet koldt og lade det samarbejde med
hjertet, her forstået som næstekærlighed, universel kærlighed, på en sådan måde, at
man vedvarende spørger sig selv om, hvad man kan gøre for at opnå de ønskværdige
resultater.
I vor protestantiske verdensopfattelse afvises det, at vi selv er årsag til vor skæbne.
Den kommer fra Gud, siges det. Begreberne Gud og Skabelse adskiller rent teoretisk
derfor buddhister og kristne. Men kun teoretisk!
Dalai Lama nævner, at man i buddhismen har et problem med uendelig progres.
Dermed er han inde på vort videnskabeligt uløselige problem angående, hvad der
kommer først, ægget eller hønen. Hvis alt har en årsag må jo nemlig det kosmiske
univers også have en årsag, og hvorfra kommer så dén årsag. Og fremgår det, at den
årsag også må have en årsag, så har vi uendelig progres. Et begreb vor almindelige
sunde sans slet ikke kan fatte. Ligesom vi ikke kan fatte Gud, den, der ikke er skabt
af nogen.
300