At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

Alkoholikerbarnet Tora
Selv har jeg kun mødt et menneske under tredive, hvor jeg følte mig ganske sikker
på, at der var tale om et menneske fra H-zonen. Lad os kalde hende Tora. Hun havde
til gengæld det specielle træk i sin socialisation, at hendes mor havde været alkoholi-
ker, og at hun tilsyneladende havde udført rollen som skytsånd overfor hende fra
barnsben af. Hun havde således allerede som barn formået at få hende tvangsbehand-
let i Minnesotakuren, selvom det ikke skulle kunne være muligt, idet de kun tager
frivillige ind i deres program, og med det og forskellige andre tiltag, ikke mindst sin
egen berigende kærlighed, fået hjulpet hende til at manøvrere sig ud af afsporingernes
zone. Ingen, som nogensinde har mødt Tora, glemmer hende. Hendes udseende såvel
som alle hendes handlinger bringer følelsen af velsignelse ind i hver en celle i krop
og sind. Oplevelsen af at være sammen med en engel, når man er sammen med Tora,
har alle jeg kender til, som har oplevet hende, givet udtryk for.
Et H-menneske med en biografi som Tora, tror imidlertid ikke på, at begrebet lykke
er noget, der er til for ens egen person. For Tora var nåden noget, der alene kunne
komme ind i livet, hvis hun ofrede sig. Mennesket, med H-potentiale i sig fra tidlige-
re inkarnationer, har stoffet i sig til at mønsterbryde fra socialisering i afsporing til
ikke-afsporing og drage andre med sig, hvilket naturligvis er en gave for hendes fa-
milie. Men der er også nogle dyre konsekvenser for Tora!
Som vi har set i gennemgangen af det første biografiafsnit har man det nemlig med at
repetere arketypiske mønstre i de handlinger, man foretager i den periode. Tora, alko-
holikerbarnet, løb som lille pige rundt og ryddede hele huset op og vaskede op etc.
inden der skulle komme legekammerater på besøg, fordi hun skammede sig over,
hvordan der så ud, og ikke ville at nogen skulle vide, at ’hendes mor ikke duede’.
Hun udviklede et adfærdsmønster, som gik ud på permanent at forsøge at skabe
orden ud af kaos. Det er det, skytsengle gør. Men nu var Tora jo også et barn, som
blev en ung kvinde, og da de samme grundtræk gør sig gældende for alle levende
menneskebørn, betød det også for Tora, at hun ikke fik de tre facitter, som vi har
behandlet som ønskværdige fra de første tre faser. Et H-potentiale-menneske med en
sådan biografi kan meget nemt, udfra cortisolfacitterne ”verden er ond”, ”verden er
grim” og ”indre fylde er ikke noget jeg kan dele med andre”, komme til at handle
således, at man hele tiden mener at have ansvaret for at alt for alle skal blive bedre.
Gøre sig til tjener for verden. Det er det H-menneskene gør!
Min pointe i denne sammenhæng er imidlertid, at det kan være destruktivt at gøre
som barn, fordi man så aldrig tør stole på, at det er i orden bare at slappe af, være
receptiv og nære tillid. Tror man, at man som barn er ansvarlig for de voksnes
236