At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

tror sig selv værende en del af den og andre individer adskilt fra den, 213 hvorfor de
anser disse for at være deres fjende. 214
Om end vi ikke kan forestille os Anders Fogh afslutte sin nytårstale med en reference
til noget guddommeligt eller referere Jesusord om opfordring til at udøve næstekær-
lighed – ja, jeg tror sågar, at en satire over ham i en sådan situation ikke engang ville
forårsage latter i en sommerrevy, fordi det er en dimension, vi oplever som så uende-
lig langt væk fra ham – har han alligevel nogle flere træk, som hører I og J-dimensionen
til.
F.eks. har hans politiske fremtoning været af en sådan art, at ingen vil kunne forestille
sig, at han ville kunne udtale, at han vil eller kan slå en anden politiker. Det er en del
af vor opfattelse af ham, at han ikke har som mål at slå nogen. Hans mål er at lede
Danmark, at påtage sig ansvaret for Danmark i en større sammenhæng.
I enhver ABC for en moderne leder, 215 kan man læse, at det vigtigste er at begynde
med målet; at vide hvad det helt overordnet er, man vil, og så skridt for skridt på alle
mulige niveauer arbejde sig frem til det. Med andre ord må man begynde med det
store facit, for så stille og roligt at finde ud af, hvilke mellemfacitter der kræves for at
kunne komme dertil.
Anders Fogh har siden barnsben været meget bevidst om sit mål. Han ville nemlig
være statsminister. Det er ikke et mål, der har været holdt hemmeligt. Det er offentlig
viden om ham, at han allerede som barn hjemme på gården i det jyske med sine
brødre spillede en slags hjemmelavet spil, som handlede om at styre et land, hvori
naturligvis indgik et væld af risikofaktorer, og hvor Anders Fogh altid var statsmini-
ster. Hans mål var altså at indtage den post, hvor den højeste kompleksitet skulle
overskues og besluttes ud fra. Derfor har hans tanker og skrifter og aktiviteter gen-
213 Religiøse sekter, der anser forskellige menneskelige grupper for at være forkerte i forhold til
Guds vilje og bekæmper dem. I vor tid kan nævnes islamiske fundamentalister, som opfordrer til
udslettelse af ikke muslimer og Klu Klux Klan, der i løbet af 1900-tallet har myrdet f.eks. sorte;
også katolikker og protestanter har gennem århundreder myrdet hinanden, i Europa senest i
Nordirland helt op i slutningen af sidste århundrede samt jøder periodevis gennem totusinde år.
Nazismen, som var årsag til mord på omkring fem millioner jøder under anden verdenskrig er
udtryk for en helt speciel form for magisk lavpsykisme, som ikke er religiøs, men sekterisk kultisk.
214 Anders Fogh Rasmussen udtalte imidlertid i en nyhedsudsendelse på DR 2 ultimo juni 2006, at
han ikke forstod sine kolleger Bush og Blair, når de kunne tale om, hvad Gud ville, at de skulle gøre
samt for at sige at han ikke forstod tanken, at en kunne have en Gud og en anden en anden Gud
(citeret frit efter hukommelsen). 2. juli 2006 kunne man dertil i Jyllands-Posten læse, at han havde
sammenfattet essensen i sit forhold til kristendommen overfor Kristeligt Dagblad med ordene:
”Mennesket kan ikke gøre sig selv til Skaberen. Mennesket kan ikke gøre sig selv til den etiske
normgiver og den moralske overdommer.” (Jyllands-Posten, Indblik, s. 12, sø. den 2. juli, 2006).
Hermed fremgår det klart, at Anders Fogh Rasmussen på et overordnet abstrakt plan vedkender sig
en opfattelse af, at det er kosmos, (orden og mening), og ikke kaos, (forvirring og tilfældighed), der
gælder som styrende livsprincip.
215 Se bl.a. Stephen R. Covey: Syv gode vaner. Personligt lederskab og livskraft. Schultz, 2003,
samt The 8th. Habit. From effectiveness to greatness, Simon &Schuster UK Ltd, 2006.
271