At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

underordner sig en højere form for ordnende bevidsthed, hvor forskellen på liv i egen
generation og efterfølgende generationer er uden interesse.
Er jeg imidlertid kapret af den tanke, at mit liv ophører, når min fysiske krop ikke
længere ånder, ja, så er jeg vel nødt til at tro, at jeg er nødt til at dø. Men jeg har ikke
desto mindre det frie valg til at kunne forholde mig til, hvad jeg selv egentlig er og
har dermed valgmuligheden for at opleve mig selv som et evigt væsen.
Det mest markante ved den feltuafhængige er, hvis man driver definitionen ud i dens
yderste konsekvens, at han ikke oplever sig selv som et menneske, der er nødt til at
dø, men som et væsen, der har evigt liv, og som er i en evig udviklingsproces sam-
men med resten af skaberværket.
Den kognitive neurologis projekt er således dybest set et romantisk projekt, som
ligger i kølvandet af såvel musikkens wagnerske og litteraturens goetheske som
naturfilosofiens og videnskabens ørstedske projekt.
Det romantiske projekt gående ud på at mennesket skulle realisere paradistilstanden i
den jordiske sfære, muliggjort af inspiration fra og inkarnation af guddommelighed (i
det væsentlige i betydningen kristusmentaliteten) i den enkelte, blev forkastet som
enfoldigt og i uoverensstemmelse med det naturvidenskabelige verdensbillede af det
moderne gennembrud. Men som H.C. Ørsted sagde, da hans naturvidenskabelige
romantiske projekt blev forkastet allerede af præmodernisterne, kan noget meget vel
være sandt, på trods af at ens samtidige forkaster tankerne som usande. 7
At få feltafhængigheden ud af uddannelsessystemet og den mest magtfulde del af
folkeoplysningen, journalistikken, og feltuafhængigheden ind, er derfor et af de
væsentligste fremtidige tiltag, hvis vi vil forsøge at komme ind i tilstande af kon-
struktiv kommunikation, hvor forståelse af hinandens forskelligheder er udgangs-
punktet, og hvor det at få afdækket og imødekommet følelser samt dækket sande
behov er målet. Dertil fordres følelsesmæssig intelligens.
Følelsesmæssig intelligens
Da den amerikanske psykolog og videnskabsjournalist Daniel Goleman udgav bogen
Følelsernes intelligens 8 efterfulgt af Følelsernes intelligens på arbejdspladsen, 9
begyndte der for alvor at ske noget interessant i vore lederuddannelser og dermed
også i personalepolitikken på mange arbejdspladser. Disse bøger henviste nemlig til
7
Vi kommer nærmere ind på dette i forbindelse med gennemgangen af romantiske og esoteriske
pointer i hans bog Ånden i Naturen.
8
Daniel Goleman: Emotional Intelligence, 1995. Udkommet på dansk første gang i 1997
9
Daniel Goleman: Working with Emotional Intelligence,1998. Udkommet på dansk første gang i
1999.
20