At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

Efterskrift
Der er i bogens kapitler blevet peget på, at det at være menneskehed her på jorden
tilsyneladende er et målrettet projekt. Der er ganske åbenbart indbygget et drive i os,
som får os til at stræbe mod samme mål: Fred på jord. Der er bare, som vi også har
set, mindst lige så meget, som spænder ben for virkeliggørelsen af dette projekt,
nemlig de destruktive følelser.
Da jeg en dag i november 2006 vågnede op mellem klitterne på Kandestederne og i
radioavisen hørte, at Tony Blair havde fået morgenkrydderen galt i halsen, fordi
terrorister åbenbart var tæt på at kunne give europæerne radioaktive børn, stod det
klart for mig, hvor skæbnesvangert det er for den vestlige civilisation, hvis ikke vi
tager os af denne virkelighedens modstand.
For der eksisterer jo, som vi har set, ingen virkning uden en årsag. Så dette grænse-
løse had, visse muslimer nærer til os, dette had, som nu er så udpræget, at man ønsker
at destruere vor civilisation, har også en årsag.
Min mand og jeg havde dagen forinden gået en lang tur langs havet til Skiveren og
tilbage, og jeg var meget bevidst om, hvor heldig jeg følte mig. Faktisk havde jeg
gået og takket universet for at få lov til at leve et liv med så megen glæde og harmoni
og adgang til denne storslåede blanding af kraft og fred, som vi oplever så ofte både
ved Vesterhavet, på Island og hjemme i Odsherred ved Isefjorden.
Kontrasten til den forudgående dags grundstemning af taknemmelighed, var slående.
Nogen ville os noget ondt.
Nu opfatter både min mand og jeg os selv som ordentlige mennesker, der ikke villen-
de gør nogen noget ondt. Tværtimod opfatter vi os selv som nogen, der gør vort
bedste for at udbedre elendighed, når den er i vor nærhed, og vi kan gøre noget.
Dagen inden havde vi da også taget en afkræftet olieindsølet alk med hjem fra
strandkanten og renset den med først smør, så terpentin, så haft den i et tyndt
sæbebad og skyllet godt, så vredet vand ud af et gennemblødt viskestykke ned i
næbbet på den og givet den sardin i tomat og lidt udvandet spegesild; så kommet den
i en kasse ved pejsen, hvor den kunne tørre i fred og ro og samle nye kræfter.
Vi havde søgt råd hos forskellige mennesker og fulgte anvisninger fra en specialist,
en feltbiolog i familien, min datter.
Den døde ganske vist. Men vi gjorde vort bedste. Vi oplever os som værende af god
vilje. Selvom vi undertiden fejler i vore bestræbelser…
Jeg oplevede på besynderlig vis vore bestræbelser overfor alken som en parallel til
måden vi i vor liberale civilisation fejler på overfor de mennesker, der i deres
mentalitetsklima er underordnet stammefællesskabet, religionen, nationalismen,
muslimerne.
Noget må vi vel gøre galt, eftersom vore bestræbelser ikke lykkes?
485