At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

Helligånden, og som vi i neurologiens terminologi har mødt som hjernens dirigent og
som vi i andre dele af forskningen i følelsesmæssig intelligens har mødt som giraf-
hjertet, og venter i stilheden på inspirationen.
Et eksempel: Sygdom er et forsvar mod sandheden
Som eksempel på kursets grundige introduktioner og instruktioner, kan vi her for-
søgsvis bruge meditation nr. 136. Det er den meditation, som jeg har oplevet som
den mest provokerende.
Sædtanken er:
Sygdom er et forsvar mod sandheden.
Når den opleves så ekstremt provokerende, skyldes det, at den syge jo mere end
noget andet ønsker at blive rask. Hvis det skulle være rigtigt, at ens sygdom var
opstået, fordi man forsvarede sig mod sandheden, skulle man altså være fjende af
sandheden og dermed jo selv være skyld i sin sygdom. Reaktionen illustrerer for fuld
udblæsning, hvorledes vi i vanetænkning konkluderer, at vi dermed selv må være
skyldige, fordi vi tager det som en kendsgerning, at den, der har foretaget en given
handling, er skyld i den. Vi ser på denne måde, hvorledes den selvfølgelige hurtighed,
hvormed vi konkluderer på en måde, som resulterer i en eller anden skyldig, gør, at vi
kan opfatte os som modstander af noget, som slet ikke er blevet sagt. Vi tror bare, at
det er blevet sagt.
Påstanden i sædtanken bygger på den antagelse, at sygdomme har funktion som
hemmelige magiske tryllestave, man vifter med, når sandhed dukker op og truer det,
som man ønsker at tro. Og endvidere, at sygdom er en beslutning, et valg, man
træffer, en plan, man lægger, når sandheden i et øjeblik dukker op i ens bedragede
sind, og hele ens verden ser ud til at vakle og forbereder sig på at falde ... Det er
naturligvis noget, der sker på et dybt ubevidst plan, og i særdeleshed, når sindet har
været i en stresset tilstand, hvorved menes ofte følt sig truet på et eller andet niveau.
Der er med andre ord, oversat til vor terminologi, tale om en handling, der er foregået
i det berømte halve sekund, inden vi var bevidste om, hvad vi gjorde, og fordi vi
stadig tænker i det halve sekunds forsinkelse, kan vi af gode grunde slet ikke være
bevidste om, hvad vi gjorde. Vi blev med andre ord så forbavsede over at møde
sandheden, det øjeblik vi stod ansigt til ansigt med den, og det, vi vidste vi skulle
gøre, forekom os så uoverkommeligt, at vi lynhurtigt hoppede tilbage i det halve
sekunds forsinkelse. Det er det Kristus kalder at vifte med den magiske tryllestav.
Den magiske tryllestav er et hop tilbage i det halve sekunds forsinkelse, efter i en
brøkdel af et sekund at have været frigjort fra det. Egoets redning. Men også valget af
helvede.
447