At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

omkring netop dét, Johannes peger på ikke har at gøre med den specielt kristne
guddommelige impuls. Omdrejningsaksen i Da Vinci Mysteriet er nemlig som
tidligere berørt knyttet til spænding angående hvorvidt bogens hovedpersoner nu er
direkte efterkommere af blod og kød og mands vilje af Jesus, samt hvilken skæbne
dette synes at indebære, og har i det hele taget fokus på formaspektet og ikke sjæls-
aspektet. Lysimpulsen er ikke på noget tidspunkt objekt for interesse i bogen. 300
Indenfor esoterisk psykologisk mentalitetshistorie siger man, som nævnt, sædvan-
ligvis, at nøgleordene i Fiskene for mennesket på det almindelige hjul, altså for dem,
der gør som man plejer, mennesket som er en del af den kollektive lavere bevidsthed,
gruppemennesket, flokdyret, mennesket, der som drivkraft har blod, kød og mands-
vilje, er: Gå ned i materien, hvorimod nøgleordene for mennesket på det omvendte
hjul, det, der er åbent for lysimpulsen og handler ud fra søgen og autonomi er: Jeg
forlader Faderens hus, og idet jeg vender tilbage, frelser jeg. Set i lyset af den kristne
esoteriske tradition, som i evangelierne når sit højeste abstraktionsniveau i netop
Johannesevangeliet, tyder den kendsgerning, at Dan Browns bog Da Vinci Mysteriet
har befundet sig på top ti listen i så lang tid og er den mest solgte voksenbog nogen-
sinde, således på, at gennemsnitsmennesket stadig, totusinde år efter Fiskenes Tids-
alders begyndelse, ikke er lydhør overfor impulsen.
At impulsen ikke har med mennesket Jesus at gøre, refererer evangelisten Johannes
endvidere til i sin indledning til evangeliet. Her gengiver han nemlig Johannes Døbe-
rens ord om, at der er tale om en herlighed, som den Enbårne har fra Faderen, fuld af
nåde og sandhed. ”Det var om ham, jeg sagde: Han, som kommer efter mig, har været
der forud for mig, for han var til før mig.” 301
Hvordan man end vender og drejer det, kan her umuligt være tale om mennesket
Jesus i sit formaspekt, men derimod om den hellige impuls fra lysets kilde, som
formår at kunne oplyse ham og dem, der tror på dets navn. Her tales således om en
evne til at tro, som ifølge Martinus’ analyser er fremherskende de første par årtusin-
der efter Kristi fødsel, men som nu er i aftagende. Når den ikke virkede ind, således
at vi kom til at tro på lysimpulsen, kan det skyldes, at den, hvilket det ser ud til ud fra
en mentalitetshistorisk indfaldsvinkel, blev kanaliseret over i fetichisme. 302
300 Samme tendens gør sig gældende i megen anden populær litteratur og film om Jesus. I Danmark
husker de fleste formentlig Jens Jørgen Thorsens jesusfilm, hvori der var fokus på hans seksualitet.
En undtagelse er Mel Gibsons film Passion, som i sin essens, gennem den identifikationsproces,
som filmmediet muliggør, forsøger at stimulere en synkronisering med Jesu Kristi bevidsthed.
Opmærksomheden omkring filmen hæftede sig imidlertid ved formaspektet, som der generelt blev
taget afstand fra, og som resulterede i, at sekvenserne, der viste hans lidelser, kvantitativt blev
nedskåret med fire minutter.
301 Johannesevangeliet, kap. 1, vers 15.
302 Da impulsen for afgudsdyrkning jo nemlig også virker ind i disse to årtusinder, selvom den er i
aftagende, kan trosimpulsen meget nemt spores ind i noget andet end monoteisme, og ud fra en
mentalitetshistorisk betragtning ser det ud som om trosimpulsen i en vældig udstrækning er blevet
knyttet til fetichistiske adfærdsmønstre på en så subtil måde, at vi slet ikke er bevidste om, at der er
348