At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

kan udtale sig kategorisk om sagen. Ikke desto mindre refereres til nogle forsknings-
projekter, som helt klart indikerer stor sandsynlighed for en sådan sammenhæng.
Det har nemlig vist sig, at hjernen, når man er i angreb/forsvar, flugt eller trækken sig
ind i sig selv mønstret, sender signaler til binyrerne om at udskille cortisol, som så
ligger og forgifter og langsomt afliver celler i hele organismen. Stresshormoner, som
hører til i det cortisole system, kan måles i blod, urin og spyt. Hver gang man amyg-
dalakapres, hvilket går forud for enhver negativ følelse, er man i dette biologiske
stresshormonsystem, som er nedbrydende for kroppen, fordi der i en celle med corti-
sol ikke kan ske tilstrækkelig energigennemstrømning. Der vil enten være fravær af
energi eller opstadsning af energi. Energi skal i denne sammenhæng forstås som
interaktivitet af neurotransmittere, elektriske budbringere. Er man under stress i en
langvarig periode og dermed befinder sig i det cortisole stresshormonsystem i længe-
re tid, vil kroppen reagere med sygdomssymptomer, som udtryk for mangel på
balance i det elektriske energisystem. Her er tale om konsekvensen af de første tre
typer spejlinger, den formørkende spejling, den forvrængende og den reflekterende.
Den nye udfordring ligger i de forskningsresultater som er fremkommet grundet
forskningen i det andet biologiske stresshormonsystem: Det pyrokatechine stresshor-
monsystem. Det viser sig nemlig, at der i den beskrevne flowtilstand sendes signaler
til binyrerne om at udskille forskellige stresshormoner, hørende under det såkaldte
pyrokatechine stresshormonsystem, som alle har det fællestræk, at de elektrificerer
enhver celle i kroppen indefra.
Hvor det specielle ved cortisolsystemet er, at der ophobes en given mængde gift i
hver celle, hvorved energigennemstrømning vanskeliggøres i et eller andet omfang,
er det specielle ved det pyrokatechine stresshormonsystem således, at der sker en
elektrificering og magnetisering af en udefinerbar kilde i centrum af hver celle.
Herved kommer der dels til at foregå ud- og indstråling fra hver celle af en art, som
muliggør kommunikation cellerne imellem med en højere hastighed – og dels et nyt
paradigme, idet der udover at indgå en kompleksitet af samtlige celler så også indgår
en vilje, et drive, en viden om et formål for denne kompleksitet. Det er dybest set
den, der beliver ens krop, og som, når man er i det pyrokatechine stresshormonsy-
stem, træffer beslutningerne.
Her er tale om en så besynderlig og tankevækkende proces, at hele debatten om
menneskets frie vilje pludselig befinder sig i et hel nyt lys. Et lys som umuliggør, at
et tænkende menneske fortsat kan påstå, at mennesket ikke kan være andet end et
produkt af dets omgivelser.
50