At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

stimuli opstået i organismen selv - som en indbygget mulighed i ethvert menneske.
Hvad det fysiske plan angår, kan enhver efterprøve sin egen proprioceptive sans ved
at lukke øjnene og prøve at opleve f.eks. sin højre arm. Man vil vide hvor den er, og
hvordan det opleves at være denne arm. Men vi kan udnytte denne sans til også at
inddrage det tankemæssige område, og da begynder der at ske noget interessant, i
følge Bohm, for bliver vi opmærksomme på tankens bevægelse i det øjeblik, den
foregår, begynder tanken at se sin egen brist, og bristen begynder at opløses af sig
selv.
Iagttager vi således i NU’et de tanker vi havde på et givent tidspunkt i fortiden med
henblik på at nærme os det mål vi har for fremtiden, vil det hyppigt vise sig, at tanken
kommer til at miste betydning. Fortidstænkningen kommer, iagttaget mens den er i
færd med at kapre en, i højere grad til at fremstå som en forhindring for forståelse end
som hjælp til forståelse. For forstås den som kaprende instans, det vi i denne bogs
terminologi kalder delpersonlighedskaprende instans, vil selve denne forståelse forlø-
se én og befordre egentlig tænkning.
I biologen og fysikeren Jeremy W. Haywards Breve til Vanessa, 367 bruges en del af
denne tænkning til udvikling af et helt nyt begreb, nemlig holoner. Holontænkningen
bygger på den opfattelse, at universet udgøres af et sind, og at enhver del af dette sind
har mulighed for at forbinde sig med det og delopleve med det. Alt eksisterende ud-
gøres således af holoner, som bevidstheds- og følelsesmæssigt er i stand til at kom-
munikere med hinanden, når altså man opgiver at foretage tænkning, som er iblandet
ens adskilte opfattelse. Det grundlæggende i holontænkningen består i, at alle hæn-
delser, ting og processer i hele universet (alle holoner) er opbygget af mange følelseenergier,
der finder sammen for at danne følelse-energimønstre. Energi betragtes som
det "ydre" perspektiv af en holon, mens følelse er det "indre" perspektiv. Alle følelser
har imidlertid et eller andet mål af bevidsthed, og ethvert følelse-energimønster har
nogen bevidsthed om sig selv som midtpunkt for følelse, hvor primitiv den bevidst-
hed end måtte være.
Noget tyder på, at der, i en meditativ proces, hvor vi med en form for bevidsthed, der
er frigjort fra adskillelsestænkningen, får kastet lys på følelser, der er indgået i allian-
ce med uhensigtsmæssige følelsesmønstre, såsom f.eks. energier, der beliver cancer-
celler, kan opleve en neutralisering af selve viljesaspektet/energiudfoldelsen i cancer-
cellerne. Dette er den væsentligste grund til, at det at arbejde så intenst med bevidst-
hed og følelse, hvad adskillelse angår, spiller så central og afgørende en rolle for
helbredelsesperspektivet i mirakelkurset.
Det er nemlig når netop denne begivenhed foregår, at miraklet sker. I vor terminologi
kan man sige, at miraklet består i at bevæge sig fra at være hovedsagelig i det cortiso-
le stresshormonsystem til at være hovedsagelig i det pyrokatechine stresshormonsy-
stem. Men intet udefra kan bringe en i denne tilstand; det kan kun én selv. Den be-
vidsthed arbejdet med kursets øvelser kan bibringe én, kan imidlertid hjælpe.
367 Hayward, Jeremy W: Breve til Vanessa, Borgens Forlag, 2001.
442