At turde ville livet - Akademi for Ã…ndsvidenskab

gengældelse. Det skaber man imidlertid for sig selv i en eller anden udstrækning og i
det hele taget på alle niveauer, også i de ikke afsporede zoner, indtil H-niveauet, og
drivkraften i buddhismen er derfor en stræben efter at nå i mål i nirvana, den totale
sindsro, på J- og K-stadiet.
I den esoteriske tradition omtaler man Buddha som storebror til Jesus. Her nævnes
den buddhiske impuls som en hovedsagelig intelligensbetonet måde at stimulere den
menneskelige udvikling på, en måde som appellerer til søgende mennesker, der har
haft som mål at komme til at opleve fred gennem egen visdom, hvorimod Jesus
omtales som et væsen, de guddommelige impulser har benyttet sig af hovedsagelig
med fokus på det følelsesmæssige aspekt og kærligheden som grundtone. Hvor den
rent visdomsmæssige impuls kaldes buddhisk, kaldes den kærlighedsmæssige kristen.
De omtales i den esoteriske litteratur imidlertid begge som impulser, der stimulerer
menneskeheden i det hele taget, men hvor de mest modtagelige vil være dem, der
berøres af dem først; vil være dem, der vågner op til bevidsthed i dem først.
Karakteristisk for begge disse impulser er, at der dybest set er tale om en bevidstheds-
udvidelse af individuel karakter, selvom vejen i den buddhiske tradition går gennem
logisk tænkning og i den kristne gennem hengivelse og kærlighed.
I den buddhiske impuls lyder det, at det er en forudsætning for oplevelse af fred på
jord at forstå lovene for årsag og virkning, og i den kristne, at vi skal elske vor gud
(helheden, makrokosmos) over alt og vor næste som os selv. Men derudover får vi at
vide, at vi i øvrigt kommer til at høste præcis det vi selv sår. Slægtskabet mellem
Jesus Kristus og storebror Buddha fornægter sig således ikke.
Forestiller vi os for et øjeblik planeten som en hjerne og østen som højre hjernehalv-
del og vesten som venstre, kunne man lege med det tankebillede, at idéen om årsags-
sammenhængen og dens indbyggede kærlighed kom ind i vort tankeklima gennem
den buddhiske impuls. Udtrykket herfor er alle de generationer (inkarnationer) af
søgende mennesker, der har valgt at leve afsondret for at rense sig, man kan vel
næsten sige umenneskedyrliggøre sig, for at komme til at opleve total mangel på
begær efter noget som helst jordisk og derfor være uden attrå efter atter at inkarnere.
De troede de derved kunne slippe for det jordiske liv. Askesen og cølibatet var
vigtige elementer på denne vej. Den overvældende intelligensportion, der ligger i
forståelsen af årsags- og virkningsprincippet, var menneskeheden imidlertid ikke for
alvor moden til at integrere, så den buddhiske impuls kom ikke rigtig ind i den
venstre hjernehalvdel. Den blev ikke anvendt så meget, at den nåede at komme til
bearbejd- ning eller til at blive realiseret. Vi var ikke modne nok til at implementere.
Som kognitionsneurologerne siger, går der en rum tid, førend noget der er indgået
som idé i højre hjernehalvdel kan omsættes i den venstre. Vi var som menneskehed
heller ikke kommet så langt i vor biografi, at der var tale om at have det frie valg til at
hånd- tere en given mulighed. Vi var som menneskehed stadig i barndommens
udviklings- faser. I forberedelsens fase. Menneskeheden havde ingen hjernens
dirigent til at kunne rumme kompleksiteten og tage en beslutning. Med
473